Har du hørt om GENNØGLERNE?

Så blev det den 13. november 2018 – og i går var det den 12. – og i morgen er det den 14. 😊Alle tallene er ”selvstændige”, unikke og smukke, som min ”Dronninge Rose”. Tænk sig, hun smilte til mig i går og igen i dag – og det gør hun nok også i morgen 😊Det er helt fantastisk, som naturen opfører sig for tiden. Det er ikke tallene i sig selv, der har betydning, men den betydning vi giver tallene. Vi må ikke glemme, at vi mennesker stadig er meget begrænsede i forståelsen af naturen. Mon vi kan tåle lidt humor i dag? Der er kommet noget helt nyt til Danmark, som hedder GENNØGLERNE og jeg har læst lidt med stor opmærksomhed, selv om jeg synes det er lidt for ”teknisk”. Der er tale om en hologenetisk profil, som udregnes efter personens nøjagtige fødselstidspunkt og sted. Godt nok, men hvis du er halvgammel som jeg og dine forældre er ”ovre på den anden side”, bliver du nødt til, at skrive til Landsarkivet for at få oplysninger. Lad os antage, at jordmoderen har meget travlt og lige kommer i tanker om, at ”vi skal huske, at skrive fødselstidspunktet”(hun er trods alt kun et menneske) og der er gået bare 10 minutter. Hun skriver i farten fx 5.30, men hvad hvis nu det var 17.30? 😊Ok, nu vil astrologerne komme råbende til mig og sige: ”Vi korrigerer bare med nogle bestemte tidspunkter i dit liv, og ser hvad det så giver? ” Da jeg ikke er ingeniør og selv kan finde ud af alt det moderne teknik, må jeg bare smile 😊Pudsigt nok har forældrene nogle gange svært ved selv, at huske det nøjagtige tidspunkt og det tror jeg gerne 😊. Som vi alle ved, kan vi ikke være eksperter på alle områder og derfor er det nødvendigt med tillid! Ingen grund til, at gøre det hele mere besværligt end det er i forvejen, vel? Når jeg ser på mine smukke roser, tænker jeg ikke på deres DNA eller gener etc – jeg ser den smukke helhed i ydmyghed. Kan vi klare lidt mere humor? Godt, så fortsætter jeg. I åndsvidenskaben siger vi, at vi mennesker udgør klodens hjerne. Nu spørger jeg så: ”Kan en eller flere af mine hjerneceller flyve over på en andens hjerne”? Kan astronauternes hjerner så flyve til Mars eller andre planeter, når de er en del af Jordens hjerne? Det er så vigtigt med et åbent sind og ingen tvivl om, at der er civilisationer i universet, som er millioner af år foran menneskets udvikling og mon ikke de viser sig fysisk, når vores teknik og ikke mindst moral og etik er på et niveau, hvor det kan lade sig gøre?

©Pauli, 13. november 2018

Tilbage til UFOer

Den fantastiske Virkelighed

Translate »