Sådan siger vi hvert år – men hvad betyder påske? Vi lever i et kristent land, så det må da være nyttigt at dele nogle tanker på nettet om kristendommens største begivenhed, nemlig OPSTANDELSEN. Det er sjovt, som tankerne nogle gange kommer én i møde. Jeg tænker på hvor svært det er for os mennesker at tilgive. Jeg mener, at det er en gave hurtigt at kunne tilgive. At trække tilgivelsen i langdrag, kan betyde lidelse og svære problemer. Hvorfor ikke tilgive med det… samme? Brødre og søstre burde kunne tilgive hinanden – og det samme med ægtefæller og kærester.
Men sådan er vi ikke skruet sammen – vi er dårlige til at tilgive. Vi oplever, hvordan mennesker indbyrdes påvirker hinanden til at fortsætte med utilgiveligheder. Hvis du har jogget i spinaten eller hvis en af dine nærmeste har overskredet dine grænser – så flokkes “gribbene” om dig med negative påvirkninger, som fx kunne være: “hold dig fra ham eller hende” – “gå over på den anden side” etc. Det er sjældent, at der bliver sagt: “Hvad er årsagen? – har du prøvet at kommunikere? – har du ransaget dit eget hjerte?
Tænk sig, hvis “gribbene” ville sige: “hvordan kan vi hjælpe dig eller jer, i jeres svære situation” – eller: “prøv at tilgive, og vi vil gerne være med til at formidle positivitet” etc. etc. Når vi ikke selv magter at tilgive til enhver tid, hvordan skulle “gribbene”, så kunne?
I disse dage, kan det være godt at opfriske Ben Hur, som er blevet vist i TV. “Handlingen udspiller sig først i Jerusalem, senere på en galej i kamp, dernæst i Rom og igen i Jerusalem. Det sker samtidig med, at Jesus virkede på jorden. Det er en stærk historie om jøden Judah Ben Hur og romeren Messala, der er barndomsvenner, men bliver dødsfjender. Judah Ben Hur tror, at hævn kan sætte ham fri, mens andre prøver at overbevise ham om, at det ikke er vejen frem. Der er komplicerede kærlighedshistorier og lidelseshistorier. Der er indslag af intriger, svigt, mod, ære, opofrelse, magtbegær, og hvad der ellers hører med til store fortællinger.”
Jeg har ofte tænkt på hvor lidt mennesket har udviklet sig i mentalitet og etik/moral, de sidste 2000 år. Det er som om tidsforskellen forsvinder, når jeg tænker på dette. Spørgsmålet er jo, hvor meget mennesket har udviklet sig, sådan helt grundlæggende. Prøv at skrælle al den teknologiske side fra, alle videnskabelige fremskridt og så lade mennesket stå “nøgen” tilbage. Hvor langt er vi så kommet?
Jeg skal ikke lige nu komme med en moralprædiken, for det finder jeg mig ikke værdig til. Jeg ville blot opfordre læseren til at standse op et øjeblik – og tænke.
Jeg vil give ordet til Anni Albæk, præst i Møllevangskirken i Århus:
“Få styr på din påske-paratviden med disse korte videoer fra folkekirken.dk, hvori Anni Albæk, præst i Møllevangskirken i Århus, kort gennemgår påsken. Dag for dag.
Og læs meget mere om de enkelte dage og påskens mange traditioner på kristendom.dk.”
God Påske.
Kh Pauli 
2.4.2015
