Alle snakker om vejret – men ingen kan gøre noget ved det 🙂 Det betyder så, at vi må tilpasse os vejret. Jeg har flere gange tidligere løbet i klart vejr med stærk sol, men det gør jeg ikke mere, hvis jeg kan undgå det. I den her varmebølge er motionen flyttet til de sene aftentimer hvor temperaturen er mere behagelig. Med energierne strømmende gennem min krop og hjerne – adrenalin, serotonin og dopamin og ellers hvad der findes i cellerne – kom jeg asende op ad ad vejen, prustende og stønnende. Mod mig kom en ung pige med en sur mine og et nedslående blik helt forskelligt fra de søde smil jeg gang på gang møder i min slidsomme motion. Det var så mærkeligt for pludselig nogle meter længere fremme råbte jeg højt: “Op med humøret”, og jeg troede selvfølgelig ikke der var andre end mig selv og måske pigen bag mig, der hørte opråbet 😉 Pludselig hørte jeg en høj stemme: “Godt”, som kom fra en høj hæk til venstre fra mig og som skjulte personen, som havde hørt mit opråb. 🙂 “Ja, ja du gamle, det var da godt jeg ikke skældte ud med upassende gloser i irritation over den sure mine, for du ved jo ikke hvem der kan skjule sig bag en tæt og høj hæk, som lytter med og opfanger dine ord! 🙂 ” , tænkte jeg.

Hvordan er det så lige med balancen? For meget og for lidt? Kommer det hele blot af sig selv? Næ, vi bliver nødt til at øve os, træne og vedligeholde. På fotoet her står jeg på hænder på en klippe i Norge – der er balance, men nu må jeg tilpasse træningen til min alder i ydmyghed og erkendelse 🙂 – og ved du hvad min ven? Minderne har vi da lov til at have!

Endnu engang fortsat god maj-sommer 🙂

© Pauli, 25. maj, 2018, som skal huske at vande sine roser 🙂

Tilbage til motion