Det siges at knoglerne skal belastes for at de kan blive stærkere. Det siges også at en ældre mand har en bedre kondition end en ung knøs, som slet ikke motionerer. Det hele baseres på undersøgelser. Jeg har som sædvanlig mit helt eget træningsprogram, for jeg er jo ikke et dusinmenneske. Efter en langvarig tandbehandling med tandudtrækning og rodbehandling, samt blevet stukket af en hveps og forstuvet min venstre tommel – så ville jeg lige teste mig selv som vanlig.

Omkring Smilets by er der skov og strand, men der er også trapper. Dejlige mange trapper fra strand til sti. Jeg pakker med ekstra undertrøje og banan samt cola og mærkelig nok så glæder jeg mig enormt hver gang jeg skal til skov og strand. At være spirituel, esoterisk anlagt (kald det hvad du vil) medfører at du flyder dejligt sammen med naturen for du er en del af den og du ved at alt er ånd, som manifesterer sig fysisk. Havets brusen, vindens sagte stemmer i træernes kroner harmonerer dit sind og energien strømmer helt af sig selv 🙂

Jeg plejer at løbe op af de mange trapper ved Ballehage blot for at træne lidt, nu da jeg jo er herude. Så slog det mig hvorfor jeg dog ikke prøvede at hoppe med samlet ben op ad trapperne? Det blæste forrygende og mørket var ved at falde på, så der var nok ikke nogle mennesker som iagttog min nye træningsform? 🙂 og lyset var slukket nede ved kajakklubben, så nu var der fri bane.

Samlet ben og koncentration. Et trin ad gangen og det kunne lade sig gøre. Kiggede mig over skulderen for at se om banen stadig var fri. Det overraskede mig, at jeg var forpustet halvvejs efter ca. 40 trin og måtte hive efter vejret og det var anderledes end at løbe en halv marathon. Nå, men 3. tur skulle være anderledes for nu havde jeg varmet godt op: hop, hop, hop og så stod jeg og hev efter vejret øverst oppe ved gelænderet! Så skete der noget ganske mystisk. Som ud af den blå luft lød en stemme: “Det var sejt” Jeg kiggede op og så ned på trappen. Der var altså en som var bag mig og nu havde givet mig dette opmuntrende højdepunkt. Det var en ung smuk pige med mørkt hår og store beundrende øjne, der smilede til mig og sagde: “Det var sejt”. “Hvor kom hun fra”, tænkte jeg idet jeg prøvede at skjule min hiven efter vejret. Det var bestemt ikke nogen drøm og jeg slog mig ned på en bænk 5 meter henne og slappede af, idet jeg nød udsigten og dette varme smil, som jeg kan leve højt på ganske længe. Igen var jeg alene, men jeg havde fået en oplevelse og nu var det som om, at selv kragerne i træernes toppe smilede til mig 🙂 – og hvad mon det var jeg så i krystalkuglen for nogle år siden?

© Pauli, 30. sept. 2017

Tilbage til motion