I dag havde jeg et ærinde inde i City. Kom forbi en kaffebar og fik lyst til en lille kop sort kaffe (uden fløde og sukker, som jeg skippede da jeg var 14 år) Ventede i køen og nu blev det min tur. En lille kop kaffe, sagde jeg. Med et sødt smil, sagde hun: Det varer lige nogle minutter, for det skal lige køre igennem, men du kan godt betale. Så kunne jeg da se mig lidt om i baren – kigge på avisoverskrifter og billeder på væggene og i øvrigt betragte de andre i køen, som skulle have kolde drinks.

Endelig var kaffen klar og jeg bevægede mig udenfor, hvor der var en plads ledig. Jeg nyder at sidde og se på alle de forskellige mennesker, som enten kommer gående lige foran, eller kørende i bil, bus eller cykel. Det må være forfærdeligt at sidde alene på en øde ø, uden nogen form for menneskelig kontakt. Jeg har opdaget, at jeg faktisk er i kontakt med mennesker, uden at tale med dem, blot jeg er til stede. Nogen gange trives jeg bedst ved blot at være og betragte. Jeg tror ikke vi mennesker har godt af at være alene for længe – så bliver vi sære og det kan vi ikke selv se. Når vi har pligter, som arbejde og børn at passe, fungerer vi bedst som mennesker.

Livet er nogle gange mærkeligt. Du bruger det meste af dit liv til at forberede dig til din 3. alder. Arbejde, familie og børn fylder din tilværelse. Der er fart på i de unge år (ikke kun for tvillinger) og der stilles til tider store krav. Uddannelser med hvad det indebærer og efterfølgende arbejde, for at tjene til livets ophold. Forelskelse, parforhold og ægteskab følger med, som ganske naturligt. Familien skal forsørges, enten alene eller sammen med den udkårne. Forsikring mod arbejdsløshed og andre garderinger bliver også en naturlig del af tilværelsen.

Faktisk havde jeg ventet mindst 5 minutter på den kaffe og havde bemærket, at jeg var lettere irriteret over at servitricerne havde så travlt. Den ældste af dem, var en spids type, som helt klart havde overblikket og hun knoklede som en maskine, mens de to andre synes at stå i lære, eller også havde de en vis respekt. Denne her kaffebar ligger lige over for banegården, så klart at pigerne har travlt og når temperaturen nærmer sig de 30 grader, så skal der serveres. Det er slet ikke sundt med kolde drikke i den varme – varm kaffe eller kakao passer til kropstemperaturen, men det springer vi elegant over.

Jeg hævede koppen og glædede mig til den første slurk. Jeg kunne overhovedet ikke smage, at det var kaffe og tog endnu en slurk for lige at tilvænne min smagssans. Jeg sad godt der i stolen, med den fineste udsigt helt legalt med en kop kaffe, så hvorfor så rejse mig og gå fire skridt ind med det sprøjt og bede om en ny kop kaffe? Skulle jeg fortælle, at det vist var for tidligt de havde tappet og deres maskine nok ikke var helt klar? Jeg havde da givet 21 kr. for en lille kop kaffe, så den burde da hverken være for stærk eller for tynd – men; velsmagende, tak!

Nej, jeg blev siddende, tænkte på de søde øjne med det overbærende smil som den yngste af dem, sendte mig, da hun overrakte mig den lille kop kaffe. Skulle det ikke være betaling nok, tænkte jeg og så tog jeg endnu en slurk og syntes at jeg nu bedre kunne smage kaffen; nuvel, tænkte jeg positivt om kaffen og en mulig smag, ville mit sind så ikke fortælle mig at kaffen i grunden var ganske velsmagende? Om ikke andet så på grund af tankerne på den kaffe jeg selv ville lave når jeg kom hjem? Jo, nu gik det hele bedre og jeg sender de travle piger positive tanker og håber som alle siger: ha’ en god dag.

Den ene oplevelse afløser nogle gange den anden. Jeg måtte springe Tv-avisen over her kl. 19 for jeg var udgået for frugt. Det er så dejligt for sindet, når der ligger noget frugt i kurven, på det ovale bord. Frugternes farver er naturlige og udstråler sundhed og hvad er det man siger: et æble om dagen holder doktermanden fra døren. Har man lyst, kan du også lege lidt med frugternes farver, fx hvor hører en appelsin til hos chakraerne.

Der stod jeg så foran tilbuddet: 10 stk. for 28 kr. og så kan jeg selv blande. Appelsinerne er ikke for gode i denne tid, men her i Føtex var de ganske tiltrækkende, så 5 appelsiner, 3 pærer og 2 æbler blev det til og så var der jo 3 forskellige farver.

Nu kunne det bestemt ikke gå helt galt, for her havde jeg selv valgt, ganske vist på udseendet, men den skulle være god nok. Rolig og besindig stillede jeg mig i køen og kom hurtigt til. Der kan fortælles mange historier om folks oplevelser i en kø og især i et supermarked eller lignende. Jeg plejer at undgå de køer, hvor der er en masse tøj som skal køres igennem kassen. Jeg har nemlig bemærket at kassedamen bliver hylet ud af den og må ringe for at få priserne på tilbuddene eller også mangler der prismærkning.

Der stod jeg så uden solbriller, lige foran en kassedame med anden etnisk baggrund og hun tastede ind. Jeg ved godt de skal taste frugterne hver for sig; men nu gik det galt. Der er 10 for 28 kr., sagde jeg og kiggede til siden, hvor køen pludselig voksede. Den søde kassedame tog nu telefonen og ringede og så tastede hun igen – og det hjalp ikke på mine frugter. Køkulturen er noget ganske specielt at studere. Sidemanden tog straks sine varer og gik hen til en anden kasse – han var utålmodig. Mærkeligt nu begyndte de andre at stirre vredt på mig, som om det hele var min skyld at kassedamen ikke kunne finde ud af indtastningen. Hvad andet kunne jeg gøre, jeg blev lidt flov og kiggede nu over på bagerens lagkager og dejlige brød i forskellige sorter.

Så kom hjælpen. En fra informationen kom og klarede problemet og jeg kunne få mine frugter med endnu en hilsen: ha’ en god aften.

Hvis du er opmærksom i dagligdagen, så er der en masse episoder, som du kan lære en hel del af om dig selv og for lige at drille astrologerne, så handler det ikke kun om at få integreret skytte – descendanten i tvilling – ascendanten, det handler om noget langt dybere. Det handler om et livs udvikling og erfaring i forskellige situationer. Teori fra lærebøgerne er en nødvendighed, men det er ude i virkeligheden i det praktiske liv, at den åndelige udvikling skal vise sig. Den personlige udvikling dannes på naturlig måde ved opvækst og selvstændig livsførelse og den åndelige udvikling er en proces, der så at sige fødes i hjertet og er som en diamant med facetter der skal slibes. Den åndelige udvikling er som rosen der skal have sin helt egen vækst i et tempo som personligheden kan følge, således at alle ’sikringer’ i mentallegemet holdes intakte. Sagt på en anden måde, væksten må helst ikke være for hurtig – vi har masser af tid og skal nok nå det hele!

© Pauli – juli 2008

Tilbage til mine egne analyser