Vi skal helt tilbage til 1998/99, ja, det er mange år siden. En far gør sit bedste for sin søn og det gjorde jeg også. Jeg tog Mads med ned i løbeklubben og her fik han nogle gode venner.
Min søn er en guldklump, han er mest interesseret i fodbold og jeg havde da også været med til at få ham tilmeldt i en klub, sådan da, om jeg så må sige.
Alligevel gjorde han mig selskab sammen med de andre, ude i skoven og en dag skulle vi løbe Banan-stafet. Mads og jeg skiftedes og gav hinanden bananen som stafet. Faktisk gjorde vi det rigtig godt (jeg var mest udmattet) – så oppe i klubhuset skulle præmierne uddeles, det var så hyggeligt med nye og gamle marathonløbere osv.
Min søn og mig fik så en T-shirt, hvorpå der stod ‘Kvindeløbet i Århus’, det var lige startet dengang på initiativ fra klubben og skulle man være hjælper, ville det pynte om man havde sådan en bluse på, det forlød at man ville blive populær blandt kvinderne, he, he.
Ved en fejl og for hurtig påklædning, var jeg så i dag kommet til at tage den T-shirt på – jeg havde en jakke over så det betød vel ikke så meget så -jo, da jeg var ude at handle i Kvickly, kunne jeg ikke forstå de overbærende blikke og søde smil – hvorfor så kassedamerne sådan på mig? Jo, jakken stod helt åben og Kvindeløbet i Århus var helt synlig – det opdagede jeg så bagefter henne ved kiosken, da endnu et overbærende smil kom frem: Kvindeløbet i Århus
Kvindeløbet i Århus, ja, der er en dybere mening. Dengang var vi mænd meget stolte af at kunne hjælpe kvinderne. Vi vaf officials og hjælpere. Der var ikke så mange kvinder med dengang, men det er der nu og Alt for Damerne og Femina og den slags, har nu helt overtaget sponsoraterne etc og det er godt. Nu er der rigtig mange kvinder som motionerer i alle aldre og sociale lag og i alle de store byer er der løb – det er fint og godt. Selv da jeg løb Copenhagen Marathon i år, var der faktisk mange kvinder og de gjorde det godt.
Desværre går tiden så hurtigt, så gamle Pauli ikke rigtig kan følge med længere – ja, det går hurtigt. Vi mænd kan ikke rigtig få lov til at vise vores ridderlighed mere, fordi kvinden nærmer sig mandens gebet. De vil bokse, bryde, cykle, sågar også lægge arm – hvor skal vi mænd snart kunne dominere?
Igen har Martinus ret, når han taler om en og to-polede mennsker, men læs det selv, kære læser, du behøver ikke gå over åen for at hente vand, du behøver ikke downloade fra staterne og andre steder på engelsk – du har det hele lige her i Danmark, Nordens hjertechakra.
Kvinderne behøver nu ikke længere at have en mand, for at få et barn – flere bliver kunstigt befrugtet og lever alene eller på anden vis uafhængig af sæddonoren – kvinderne løber nu mere og mere deres eget løb – Kvindeløbet, ja, kvindeløbet og ikke kun i Århus 😆
Vi mænd har svært ved at forstå den hurtige omlægning…vi skal acceptere kvindens frigørelse og vores egen magtesløshed…for vi føler os nogle gange kun som donorer…og vi tør ikke bede om hjælp, selvom vi virkelig har brug for det..
Alligevel er der meget sjovt at huske tilbage til – min søn og mig elsker kvinder og en kvindelig løber der så temmelig godt ud – kaldte vi for G-Strengen, he, he, det var så synligt og jeg tillod mig nogen gange at lægge mig lidt bagved, for dog at nyde udsigten i naturen 😆 Det må man vist nok ikke sige mere, sådan noget her, næ, vi må snart ikke sige noget.
Motionsløbere er ligeglade med det hele når de har et startnummer på, både mænd og kvinder pisser alt det de kan på små steder inden start, det er som om der er ligeberettigelse her, he he 😆 Jeg kan forsikre læseren om, at det er søde mennesker alle sammen.
Hvad har det så med det spirituelle at gøre, om jeg så må sige? Jo, det hele hænger sammen med jordens opstigning (læs andet steds) – jorden accelerere i meget højt tempo og vi skal følge med, vi skal bevæge os for at vores celler kan få energi. Hvis du ligger i sengen og har det skidt, er det nok at du kæmper dig hen til køkkenvasken og får noget vand og siger: nu har jeg bevæget mig og du vil få det bedre og næste gang tager du et lille stykke mere etc. – til der kommer balance i systemet, nogen skal bevæge sig mere end andre etc – og ikke alle behøver at løbe kvindeløb osv…
Som jeg ser det, og jeg pointerer som jeg ser det – er der en ny spiritualitet på vej. Jeg kalder denne spiritualitet for Den globale Spiritualitet. Den startede ved Murens fald, alle husker det – og over alt vælter der mure på vor skønne jord. Der er opbrud som aldrig før og der bliver revet godt og grundigt i moder jords have.
Denne spiritualitet baserer sig på ‘Den gamle viden’ i en sammensmeltning med de indstrømninger som vælter ind over vor klode – den manifesterer sig først og fremmest hos de ærlige videnskabsfolk som arbejder med hver deres speciale (skal vi kalde dem for lysets videnskabsmænd og kvinder) De baner vejen med efterfølgende teknologiske opfindelser etc/energi/økonom/fødevare etc. etc., for at menneskeheden kan overleve på vor jord.
Sideløbende bliver de gamle religioner påvirket, forstået på den måde, at syntesen er målet: ‘De skal alle blive ét! Dette er svært på nuværende tidspunkt at forstå for læseren og jeg vil da heller ikke komme for meget ind på dette ømtålelige emne – men det vil gradvis ske, (som jeg ser det)
Vi lever p.t. stadig i en overgangstid og den er meget hård og hvor det handler om at ‘overleve’ med den ærlige spiritualitet, hvad enten du er kristen eller tibetansk buddhist…kravene til næstekærlighed er meget store for alle retninger i spiritualiteten.
Hvad er det vi så gerne vil reklamere for? og hvad reklamerer vi for ubevidst analogt med ‘Kvindeløb i Århus’ – hvilken facade viser vi spiritualister? og hvad er vores arbejde på Internettet?
Vil vi som debattører og skribenter bidrage, eller vil vi kun bruge tiden til underholdning? Vil vi være med til at højne og oplyse? Hvad er det vi gerne vil?
Så meget og dog så lidt, bare fordi jeg tog den T-shirt på: “Kvindeløbet i Århus”!
© Pauli 2009
Tilbage til motion