Hvor er din plads i hierarkiet?

Nogle mennesker vil have, at vi alle sammen skal være lige. De vil afskaffe hierarkier og klasser – de vil være helt spirituelle frie og kunne gøre som det passer dem. Well, hvad er demokrati?

Og, er der ikke nogen der bestemmer i et sådant styre? Er der ikke hierarki i et demokrati? Well, kig på naturen og du finder svaret, så enkelt er det!

Nogle mennesker vil afskaffe klasser, lærere (guruer) og tager afstand fra alt, hvad der er elitært. Det er en tankegang, jeg ikke kan følge, ej heller i fremtidens samfund – for vi er ikke alle lige! Igen kig på naturen, mineralriget, dyreriget og hos os mennesker.

Undersøg hvad der sker i børnehaven, skolen, universitetet – er der ikke hierarkier? Selv i familien er det ofte mor eller far der bestemmer, ikke sandt? – så er det storesøster og storebror osv. Er det ikke hierarki?

Jeg er taknemlig for, at der er mennesker, som jeg kan henvende mig til, om nødvendigt, som er meget dygtigere end mig. Jeg glæder mig over den dygtige ungdom og hilser det velkommen, at nogen bliver så dygtige, at de kaldes for elitære og kan gå foran os andre i livets kamp!

Men, det handler om at forstå begreberne rigtigt, undersøge og reflektere – og så finde sin egen plads i hierarkiet!

God weekend 🙂

Kh Pauli, der accepterer sin plads i hierarkiet, samt tingenes tilstand! – Og så blev det jo efterår på mere end en måde 🙂

© Pauli, oktober 2015

Tilbage til mine egne analyser

Den fantastiske Virkelighed

Translate »