I lørdags måtte jeg rundt på min cykel i nærområdet og se de forskellige steder og pudsigt nok følte jeg en smule tomhed i mit sind. Hvad laver alle disse ensomme mennesker i vort kære land. Tankerne myldrede frem og bølgede henover barndom og ungdom. Hvorfor er der dog så mange ensomme? Nu stod jeg så og beundrede Holme kirke og bagefter cyklede jeg til Saralystkirken, som er en frimenighed og der var lukket, så her måtte jeg også kigge udefra 🙂 Nu gik turen så til skov og strand og her var der masser af mennesker 🙂 Der var overtal af “fremmed” kultur, men de hyggede sig med vandpiber og grill. Hvad med den danske kultur, tænkte jeg og hvad med alle de tomme kirker?
Aldrig før har der været så mange ensomme danskere, som ikke ved hvad de skal stille op. Aldrig før har der været så mange psykiske syge og det gælder både børn og voksne. Hvad er der galt med vort samfund?
Vi er så mange (jeg selv incl., selvfølgelig) der ikke har kunnet håndtere selv de mest indlysende selvskabte konflikter i vore parforhold! Så løs dog konflikten og genopdag forelskelsen, iksandt? 🙂 Næ, hvorfor dog det…lad os nu realisere os selv og gå hver til sit og finde en anden partner, iksandt? 🙂 Du kan få forhøjet børnepenge og boligsikring, vil vennerne nok sige, som også er skilte og da slet ikke kan finde ud af det! Hold da helt op hvor er det skørt! Penge, magt og begær?! Jeg tør slet ikke skrive om børnenes problemer i deres opvækst!
At starte forfra gang på gang er så energikrævende og opslidende og det er de færreste som magter dette, analog med en flytning. Men hvorfor vil man ikke indrømme at ensomhed er et stort problem? Er det fordi der er tale om stolthed? Jeg skal vise, at jeg kan klare mig selv etc.? Nå ja, jeg må hellere cykle forbi Lokalcentret og se det, man ved jo aldrig…? 🙂
Hold nu op med de moralprædikener om at du kan bare…etc.
Du godeste meteorologen Lone lover godt vejr i hele næste uge, så er der jo ingen grund til at brokke sig, vel? 🙂 Godt jeg har min gamle mobilos, så jeg lige kan fastholde dette dejlige sindbillede af optimisme:-)
Så blev det mandag og min læge har skrevet at stofskiftet er normalt, og med en velfortjent men dyr indsprøjtning af B12 vitamin, udført at min søde sygeplejerske hos lægen – gav jeg mig selv en OMSORGSDAG. Jeg har de sidste mange år, kørt mig selv lidt for hårdt, så nu må jeg tage mig sammen og tænke på ham “fysiske Pauli”. På cyklen var jeg straks inde i byen og slentrede ned ad gågaden. En af mine evner består i, at jeg blot kan se mennesker, uden af den grund at snakke med dem – måske lyder det mærkeligt, men prøv selv:-) Kæreste venner, nu er jeg jo i “storbyen”, så hvorfor så ikke forkæle mig selv ved at få noget at spise? Jamen dog, der er jo rullende trapper i Salling, som kan føre mig op til en fin udsigt og så kan jeg jo spise med optimisme og velbehag og igen mobilos op ad lommen og vubti så kan jeg vise hvad Salling bød på 🙂
Nu da jeg har taget en omsorgsdag, kan jeg ligeså godt indvi mine nye løbesko med en lille tur på 8 km, for det er jo så dejligt lunt og så mindedes jeg de frosne aftener, hvor jeg også “pløjede” mig igennem.
Nu skal vi så lige passe på, for det som er livskvalitet for den ene, er måske ikke for den anden, eller skal vi sige livsstil? Det kan da også være lige fedt, bare vi har det godt, iksandt 🙂
© Pauli, august 2015