Der hvor der er en vilje, er der en vej?

 Det er jo så sandt, men hvor er det dog svært at mobilisere viljen 🙂

Noget jeg har tænkt rigtig meget over det seneste år, hvor jeg faktisk har levet så asketisk, som jeg nu kan gøre. For det første, ingen familiefester og sammenkomster hverken til jul, nytår, påske, pinse og nu i sommeren. Jeg har ikke indtaget alkohol i over et år og ikke “blandet” mig med byens borgere! Kort og godt har jeg praktiseret en eremittilværelse midt i dette smukke land. For mig giver det mening, nogle gange at skrive om mig selv og hvad jeg tænker, idet jeg også mener at være berettiget til det? 🙂

I skrivende stund erindrer jeg pludselig Birgit Lomborg til et foredrag i Aabent forum, for rigtig mange år siden. Jeg husker en sætning, som hun frejdigt sagde i foredraget: “Superegoisten har jo masser af venner….” Hvor havde hun dog ret…Ja, se mig, her er jeg så…etc. etc. – Primadonnanykker, reklamer, selvpromoveringer etc. etc. – og her sidder jeg så og skriver, for at gestalte mig 🙂 og det er oven i købet offentligt 🙂 Jamen, det er da dejligt, jeg selv kan skrive noget, frem for at linke til hvad andre kloge hoveder udtaler 🙂

Det jeg ville skrive om, var såmænd, at jeg enfoldigt ville fortælle, at “Det kommer altså ikke dumpende ned fra himlen” det hele, nej der må sættes en vilje ind for at bevægelsen kan finde sted. Altså, jeg må selv begive mig på vej, selv komme ud af starthullerne, selv gennemføre løbet, selv kæmpe for at “overleve” og selv holde mig “åndeligt, mentalt og fysisk ædru” – og det kræver vilje 🙂

Som filosof og Jesuit mystiker Pierre Teilhard de Chardin udtrykte det: “Vi er ikke mennesker, der har en åndelig oplevelse. We are spiritual beings having a human experience” ( Le Phénomène Humain , 1955). Vi er åndelige væsener, der har en menneskelig oplevelse”! Så er vi ovre i mystikken, som jeg straks forlader igen, men altså dybest set er vi ånd! 🙂

Der er såmænd rigeligt at se på og forstå på det fysiske plan og helt alvorligt findes der jo ingen genvej på udviklingens vej, forsøger man, snyder man bare sig selv og det er dog rimelig dumt 🙂 Det kan være morsomt at se, hvor travlt vi til tider har med at påvirke andre mennesker til at synes om ens egen mening 🙂 Jeg kalder det “flugten fra sig selv og angsten for at se sine egne fejl og mangler” Ak ja, de projektioner, nok om det! 🙂

Nå, det er for resten en dejlig sommer med lidt af hvert, regn, sol, blæst og temperatursvingninger. I min dagbog, kan jeg se, at sidste år var en af de varmeste somre, der nogensinde er blevet målt, så vi kan da ikke få både i pose og sæk, vel 🙂

Ja, men jeg klager da bestemt heller ikke over vejret, så god weekend 🙂

Kh Pauli, som ikke behøver at vande sine roser de næste par dage 🙂

© Pauli, juli 2015

Tilbage til mine egne analyser

Den fantastiske Virkelighed

Translate »