Det er glimrende, at der er noget der hedder Skovens dag. Selvfølgelig måtte jeg også af sted for at nyde naturen. Pudsigt nok, så var der altså ikke ret mange mennesker i skoven og det kunne undre mig 🙂
Jeg fandt et lille fredeligt sted, hvor jeg kunne reflektere over livet. Mennesker mødes og minsandten om de ikke også skilles. Vi jordboer er udstyret med intelligens og skulle således gøre os i stand til at handle etisk og moralsk rigtigt. Men det er ingenlunde tilfældet og naturligt nok er der forskel på “fysisk” intelligens og åndelig intelligens. Jeg har oplevet at “filosofisk, esoteriske” mennesker heller ikke kan finde ud af, at holde sammen, når livets prøvelser banker på deres dør. Højtravende filosofiske opfattelser kunne alligevel ikke bære dem igennem prøvelserne.
Mens jeg sad der og filosoferede, opdagede jeg pludselig 2 ænder, en han og en hun, som betragtede mig. Frem med mobilen og klik, så har jeg da et minde om Skovens dag. Jeg kunne skrive et helt eventyr om de 2 ænder, som trygt og tillidsfuldt svømmer rundt i søen.
Det rigtige menneske, som Martinus beskriver, og som først vil vise sig om ca. 3000 år, hvordan mon intelligensen og moralen så er? Er der tale om en mutation, eller en genmanipulation – eller udenjordisk indgriben? Jeg har lov til at have min mening og du din – men jeg nød nu enkelheden bag mangfoldigheden, blot ved at iagttage de to smukke ænder, som virkede så harmoniske denne Skovens dag!
© Pauli, maj 2015