BEVIDSTHEDSEKSPLOSION?

(nogle strøtanker på valgnatten)

Det er en anden tid. Et budskab kan nu med få ord udsendes til hele verden. Nogle få ord kan “skabe” succes for et menneske. Det oplyses ikke om afsenderen har læst litteraturens klassikere – eller har kendskab til antikken. Jeg husker hvor minutiøst jeg læste KRIG OG FRED af Leo Tolstoj og det var ikke en “byrde” at læse de 4 bind. Gad vide hvor mange mennesker der lyster at læse ca. 600 sider af fx Alice Bailey?

Nu er jeg ikke naiv 🙂 og forventer da ikke, at du skal læse en tretusinde indlæg som jeg har skrevet og som indeholder mere end to sætninger 🙂 Nej, du vil have få sætninger, som sælger. Det ved politikerne i USA og de fanger folkets interesse og stemme! Jeg selv har endnu ikke forstået præsident kandidaternes egentlig politiske budskab og det til trods for at kampagnen har varet i halvandet år 🙂

Det er utroligt, at det er bedsteforældrene der stiller op til valget i USA (jeg er selv bedstefar). En af USA’ største medier (hvad var det nu han hed?) skrev, at de som blev født i 1946 og 1947 var tidligere atlantisborgere og pudsigt nok ser vi 2 kandidater stille op til embedet som USA præsident. Nå ja, det var jo Edgar Cayse 🙂 Helt ærligt jeg beundrer dem begge og de må være meget stærke for at kunne klare opgaverne! Begge præsenterer de mennesket, som det er lige nu og det fører mig frem til følgende tanker: Er vi trætte af politik (politikerlede mv.) ? Hvad er det vi søger? Jeg tror vi alle forventer, at Det Nye Menneske snart viser sig. Eller skal vi tale om en BEVIDSTHEDSEKSPLOSION?

 – Hvornår kommer den? Vi kunne også tale om en mutation eller et genetisk kvantespring. “Den evige filosofi” og talrige profetier fra apokalypser over Nostradamus og helt op til vor tid – fik os til at tale og skrive om 2012, som afgørende skæbneår i menneskehedens historie. Det er nu 4 år siden og hvad er der sket? Jeg kiggede på den unge kassedame og sagde: “Det var da let” og hun svarede: “Ja, det er magi” 🙂 Jeg havde fået nyt hævekort og da beløbet var under 200 kr., behøvede jeg ikke at taste pinkoden. Nu er Rigshospitalet så ved at få implementeret nyt it-system, så de forskellige “platforme” bedre kan “tale” sammen. Så er der en enorm udvikling i Cern, astrofysikken og alle de andre videnskabsgrene, som overgår min forståelse. I sandhed, min hjerne er ganske begrænset. Bare dette at kassedamen sagde: “Ja, det er magi”, fik mig til at tænke dybere i splitsekunder og jeg tænkte: “Ja, men hvad med vores etik og moral”. Det var flot da jeg kunne strikke min første hjemmeside sammen, efter at have lært noget programmering for rigtig mange år siden. Jeg var også stolt da jeg kunne installere mit første forum og implementere fx youtube etc. Tankerne fløj igennem mit hoved, hvor er vi mennesker på vej hen? Tag et foto, upload det til “skyen” og del det med dine venner, fx til Facebook. Altså, Bigbrother ordner tingene for dig og du behøver slet ikke at tænke så meget! Jeg vil slet ikke tale om kollektiv hjernevask, bestemt ikke 🙂

En medarbejder på “Riget” sagde: “Det skal nok gå – børnene kommer jo ud alligevel” – hun var vistnok jordmoder 🙂 Jo, tænk lige over det 🙂

En astrofysiker udtalte for nogle måneder siden, at vi står over for et paradigme skifte og noget tyder på det.

Hvorfor alle disse ord? medmindre de kan inspirere?

Jeg åbnede for Tv og hørte Hillary: “Et Amerika hvor vi vil bygge broer og ikke mure” Den forstod jeg da godt og jeg ser frem til en tid, hvor 2 politikere kan sidde stille og roligt og fortælle os andre om en bedre verden.

Alle Tv-programmerne handler om valget i USA og jeg får også lyst til at stemme :-), men lad mig lige se om jeg har forstået noget af systemet over there 🙂

Ok, kongressen er en samlet betegnelse for Senatet og Repræsentanternes Hus. Der sidder 100 senatorer i Senatet, 2 fra hver stat. Medlemmerne er valgt for 6 år og deres perioder er forskudt, så en tredjedel er på valg hvert andet år. I Repræsentanternes Hus er der 435=12 🙂 pladser og alle medlemmerne er på valg hvert andet år. Republikanerne har i dag flertal begge steder 🙂 Derfor har Obama haft det svært og jeg spørger: Hvad er der egentligt blevet gennemført i 8 år af betydning? Forståeligt, at alle spekulanter og aktionærer er trygge ved det forudsigelige 🙂 Igen pengenes magt!

Jeg må indrømme, at jeg er blevet rigtig godt underholdt denne gang. Alle Tv-kanaler har givet deres bidrag og vist mig at der er samme politikerlede i USA som alle andre steder, men jeg er også blevet bevidst om, at forandringen kommer først ved en BEVIDSTHEDSEKSPLOSION?!

Godt valg over there 🙂

© Pauli, 9. november 2016 – som nok skal huske: “Sammen er vi stærkest” 🙂

wp_20160926_17_00_41_pro_li

 tilbage til mine egne analyser

 

Den fantastiske Virkelighed

Translate »