Vi vil alle sammen være så kloge…:-)

– men er vi nu også det? Jeg er bestemt kommet til kort. Subjekt og objekt. Har set alle Tv-debatterne Trump vs. Clinton. Jeg undrer mig og har tænkt lidt i Hegel-tanker: tese-antitese og syntese…men kan ikke formulere mine tanker! Min iagttagelse er jo helt og aldeles subjektiv, når jeg sidder her i min lænestol og følger med. Jeg kender jo ikke Donald eller Hillary 🙂 Jeg kender kun til dét, som de siger i debatterne, men jeg ved intet om deres personlighed. Efter debatterne er der kloge mennesker, som udtaler sig – og nu bliver det hele igen “farvet”!

Jeg har for vane, at tænke tilbage i tiden – og her finder jeg jo nok af historisk stof, som fx. hvem var med til at grundlægge USA. Med alle de intelligente mennesker som findes i USA, hvorfor er der så ikke flere, som stiller op til et præsident valg? Hvorfor har republikanerne og demokraterne ikke alternativer klar, hvis noget skulle gå galt, eller komme ud af kontrol?

Selvfølgelig er der en overordnet styring ved dette præsident valg, som jo nok er svær at finde frem til – men i mellemtiden ser vi klart en afspejling af menneskehedens nuværende moralske tilstand, om jeg så må sige 🙂

Jeg er helt tryg og glæder mig til næste debat 🙂

© Pauli, oktober 2016

Tilbage til mine egne analyser

trump-og-hillary

Den fantastiske Virkelighed

Translate »