Du sidder der med åben mund og lytter intenst til mediet, som i trance peger på dig. Du dernede yderst, der står en mand hos dig. Har du ikke et åndeligt fællesskab med damen, som sidder ved siden af dig?

Det var faktisk et kendt medie fra Åbenrå, som sad ved siden af mig, på min venstre side. Min gode ven Ib Thygesen (som er gået over på den anden side) overværede det svenske medies budskab til mig. Dette svenske medie, Holmquist, var meget præcis og derfor anerkendt. Når han kunne begynde at se sit ur, fysisk, var han klar over at seancen var forbi. Han kunne med åbne øjne på en naturlig rolig måde, se ind i den åndelige verden og fortælle samt beskrive.

Efter dette møde som fandt sted i 1980erne, inviterede Ib mig og Tove (min sidekammerat)hjem til kaffe. Vi havde det hyggeligt – det var altid en fornøjelse at besøge Ib i hans lille hus nede ved havet i Risskov. Ib og jeg havde kendt hinanden i flere år og vi havde rigtig mange gode samtaler om det åndelige. Vi havde også fælles bekendte og det var naturligt at vi også sad i udviklingsgrupper. På den måde, kunne vi, der kendte hinanden, udveksle erfaringer og dele oplevelser sammen.

Jeg startede en udviklingsgruppe, som i starten talte ca. 17 medlemmer. Den clairvoyante Aksel Madsen ville være med og det havde jeg bestemt ingen indsigelser imod. Det er særdeles vigtigt at have et medie med i en spirituel udviklingsgruppe, fordi det er ikke ligegyldigt hvad man “ser” og prøver at fortolke over for de andre. Jeg skal undlade at fortælle om, hvordan vi arbejdede, men blot sige at det var seriøst og disciplineret.

Når jeg nævner Ib og Tove, så er det fordi, at der var tillid og ro på ved sammenkomsten efter mødet i psykisk samfund. Dengang var der Psykisk Samfund og spiritistmenigheden Mod Lyset, begge havde til huse i det som nu kaldes for Lysets Hus. Spiritist menigheden havde et medie, Søren Andersen, som var en dygtig psykometriker. Der skete noget i de år og det var ikke usædvanligt at vi gik til møder/foredrag mindst 2 gange om ugen, tillige med vort arbejde i udviklingsgrupperne.

Når jeg kalder overskriften for spirituel overlevelse, så hænger det sammen med, at meget siden disse år, er blevet så at sige udtyndet. Det hænger sammen med sult og mæthedsprincippet. Der er perioder som er gunstige for aktivitet og perioder som er passive. Ved fysisk overlevelse ude i naturen er det vigtigste at kunne finde vand, derefter ild og så mad, samt at finde et sted til natten. Der skal virkelig jordforbindelse, nærværelse og positivitet til, for at overleve. Du skal være i bevægelse og have læst på lektien, ellers dør du.

Det er nok på sin plads, at vi kan komme højt op at flyve ved oplevelser og vi sprudler af glæde, når vi har fundet ind til noget som beliver. Så bliver det “hverdag”, familie og arbejde skal passes og en sur chef, skal formildes. Fårene skilles fra bukkene og du får et helt andet syn på det begreb, som jeg kalder for menneskeforståelse. Du finder ud af, at psykiske evner intet har med kærlighed at gøre. Disse evner er blot værktøj som du kan anvende, ligesom evnen til at kunne spille på et instrument. Det har intet med kærlighed at gøre. Skal vi kalde det for hjertekærlighed, den kærlighed, som tilgiver og bærer over med vore fejl og mangler. Den kærlighed, som kommunikerer for at løse konflikter. Den kærlighed, som ikke rummer nag og had, men som stræber efter forståelse, så konflikter kan blive løst.

Altså, hvad er formålet med at danne en gruppe? Hvad er motivet? Hvordan kan vi støtte hinanden til at få en bedre menneskeforståelse, således at konflikterne minimeres. Vi ved at sex, er det rene tidsspilde og fordærv, hvis der ikke er kærlighed mellem parterne. En kærlighed som er overbærende og som giver tryghed og omsorg. Udebliver denne kærlighed, vil et forhold bryde sammen og ende i tomhed, nag og vrede. Den seriøse esoteriker, vil udbryde: “Denne materielle verden har intet at give mig, som jeg kan tilfredsstilles ved i mit indre”.

Som ung, fascineres man ofte af de psykiske evner og ønsker at få sådanne. Her skal der en erfaren lærer til, for at undervise i konsekvenserne ved åbning af chakraerne. Basis skal være på plads, motivet klarlagt og kærligheden skal være ægte.

Ved overlevelsen, skal vi være klar over, at når det går godt, tingene lykkes og der er begyndende succes – så kommer de negative kræfter og blander sig. Kald det hvad du vil, fra astrale angreb til djævelske angreb, men vær sikker på, at du bliver sat på prøve. Har du forstået at leve det du har prædiket og fortalt via dine psykiske evner? Kunne du bestå prøven og ikke slå igen, da du blev trådt på dine åndelige tæer? etc. etc. etc.

Den åndelige viden du har, skal du kunne bruge i praksis. Om din viden fungerer i praksis, kan kun bevises gennem udfordringer og prøvelser – det kender jeg selv til. Jeg har haft nederlag på nederlag og gledet ned af bjerget, gang på gang – men jeg fortsætter kampen for at overleve. Når man når bunden, kan det kun gå opad. Jeg bliver ydmyg og ser hvor lidt udviklet jeg er og erkender mine svagheder.

Når du er i “prøvelsernes dal”, så skal det vise sig, om du kan bruge hvad du har lært i grupper og individuelt. Sæt dig små mål, sig til dig selv, nu vil jeg gøre det og så vil jeg gøre det – bare jeg gør noget og holder mig i “bevægelse”. Jeg må kæmpe mig ud af denne urskov og håbe på at jeg bliver reddet. Det internationale tegn for hjælp, er et kryds X – skynd dig ud på den åbne strandbred og skriv i sandet dette kryds, så du kan blive set og tænd nogle bål som afgiver røg – for nu har du erkendt, at du har brug for hjælp!

Du vil få hjælpen “fra oven”, et spirituelt fly, vil vippe med vingerne, som tegn på at de har set dig. Du har overlevet, og næste gang du begiver dig ud i ukendt terræn, ved du hvad du skal passe på.

Undgå spirituel dehydrering, læs på lektien og hold paraderne oppe.

© Pauli Obel

 Tilbage til Personlig udvikling