Da jeg var barn, var jeg med mine forældre i Skagen. Vi skulle naturligvis på museum og se de smukke billeder. Jeg var overhovedet ikke interesseret i kunst og det var frygtelig for mig at være tvunget til at se begejstret ud. De voksne pegede på billederne og samtalede ganske kultiveret om disse skagensmalere. Se lyset og de smukke farver, sådan et lys findes kun på Skagen, sagde de.
Jeg ville meget hellere ned til havnen og se fiskekutterne; nyde den jævne atmosfære og erindre at her stod jeg på molen og fiskede med mine fætre, da jeg var ganske lille. Onkel, som var skibsbygger havde lavet fiskestænger til os og der stod vi knægte så og håbede på den store fangst. Vi gad bestemt ikke at gå på museum – vi ønskede oplevelser her og nu, som passede til os.
Hvem skulle dog tro, at jeg som ganske lille dreng, kunne blive forelsket i min mosters, nabos pige. Da jeg kom hjem til Århus, var jeg i flere dage helt ved siden af mig selv, for jeg savnede hende så forfærdeligt. Børn kan virkelig blive forelsket på et højt plan – og jeg var forelsket.
I dag erindrer jeg tydeligt besøget på Skagens museum og nu er jeg i en helt anden bevidsthedstilstand. Det ville passe mig fint, at gense disse smukke billeder og fordybe mig med alle mine sanser – for nu føler jeg mig parat.
På samme måde, eller lidt parallelt, kan vi også opleve bøger og studiemateriale, når vi begiver os ud i åndelig udvikling. Martinus og Steiner, for at tage et par forfattere, kan synes at opleves som at gå på museum – det er tungt og omfattende stof at læse, og hvad skal vi da med dét, her i den moderne rumalder?
Det er meget lettere, at gå ind på et forum på internettet og læse andres indlæg. Læse om hvordan skribenterne forklarer sig om astrale oplevelser og se deres links til alverdens kundskab. Nogle gange føler man sig som ’misbruger’, en afhængighed af, lige at skulle læse om dit og dat, for hvad skriver de nu etc. På den måde bliver man asocial spiritualist og udelukker sig selv fra virkelige åndelige oplevelser i dagligdagen.
I ugen der gik, var jeg inde i Natur – Viden teltet (Århus Festuge). Jeg nød at indsnuse denne videns-atmosfære. Molekylær biologi, stod der på skiltet og dette måtte jeg undersøge lidt nærmere. En lille sød pige (i mine øjne) fra universitetet, stod med nogle reagensglas og jeg gik nærmere. ’Har du lyst til at se hvordan det vises’, spurgte hun mig.
Det handlede om hvordan man kunne se en tomats DNA. En masse tanker for igennem mit hoved, for jeg har jo læst om Dna-aktivering og antal strenge og da jeg stadig kun forstår ganske lidt om DNA, indvilligede jeg. Nu skal du se, sagde hun, først putter vi en tomat ned i blænderen og tilsætter et opvaskemiddel og var det sukker (tror jeg nok) og så blænder vi det hele. Væsken blev nu hældt op i reagensglasset. Hun pegede nu på glasset og sagde: Dette er tomatens DNA. Tænk sig dette så jeg med mine egne fysiske øjne.
Det gik op for mig, at jeg ikke var på et museum for gamle videnskabelige instrumenter og forsøg. Jeg befandt mig midt i et forsøg her i 2009, sammen med en intelligent kemiker. Hun lyste af intelligens og jeg nød hendes udstråling. Vi kom så ind på menneskets DNA og så blev det hele meget mere kompliceret. Et enkelt gen, kan vi godt analysere på én dag, sagde hun. Det her interesserede mig og jeg følte den samme oplevelse, som da jeg stod på molen i Skagen og fiskede.
Når månen er nærmest jorden, så når den astrale verden næsten ud til månens bane. De højere underplaner ligger langt udenfor atmosfæren, mens de lavere underplaner ligger tættere omkring den fysiske klode. Dette er dog ikke noget vi sådan går og tænker på til hverdag? Vi kan heller ikke lave forsøg med denne påstand, som DNA forsøget i reagensglasset. Denne astrale viden, er gammel viden og er blevet fremlagt af okkultister som har været i stand til at undersøge dette.
1.2. og 3. underplan, ligger et godt stykke ude i rummet. De gamle spiritister, kaldte det 3. underplan for ’Sommerlandet’ og det er her vi kan ’skabe’ smukke byer, haver, blomster, templer etc. ja, alt hvad vi kunne drømme om. Hvis jeg nu begyndte at snakke med kemikeren om den astrale verden, ville hun straks sige: Dette kan jo ikke måles, for vi har ikke nuværende instrumenter til dette. Hendes intelligente øjne ville gennembore mig og måske også vise medfølelse over for den mand, som lige her og nu studerede en tomats DNA – og med rette.
For nogle år siden, var jeg udsat for at en lysende flamme med et brag gik gennem mit hoved, fra det ene øre til det andet og jeg så det tydeligt. For mig var denne oplevelse helt objektiv, men skal jeg fortælle den til kemikeren, ville hun sandsynligvis sige, at det var en subjektiv oplevelse jeg havde i mit sind – og med rette.
Fordi jeg er åben over for molekylærbiologien, kan jeg desværre ikke forvente at de er åbne over for mig og mine oplevelser. Så langt er vi desværre ikke kommet endnu, at vi kan mødes på halvvejen med vores synspunkter. I min ungdom, havde jeg rigtig mange samtaler med en atomfysikstuderende og når han ikke lige forstod mig, sagde han blot: Det må da være din tro! – igen med rette, for jeg kunne intet bevise. Jeg blev dog respekteret for min tro og hans hobby gik dengang ud på at undersøge, hvordan duerne fandt hjem.
Det er nogle gange lidt trist at konstatere, at skeptikerne er lidt for skeptiske. Jeg tror mange spiritualister holder sig tilbage med deres oplevelser på internettet, samt med deres viden fra ’museet’, af frygt for at blive dissekeret med konstant krav om bevisførelse. Skeptikerne burde være så kloge, at de accepterer fora, hvor spiritualisterne har en tryg mulighed for at dele med hverandre også selv om en del kan være ekstremt.
Åndsvidenskab, kan godt synes som ’museumsstof’, men så lad det være sådan, indtil du føler at nu har du lyst til igen at besøge dette museum, for at finde hvad du har brug for og så lade resten ligge. Der kan snildt gå mange år inden fornyet interesse opstår og som regel har bevidstheden udvidet sig en hel del, så der er en større åbning og forståelse af det skrevne.
I de letteste stoftilstande i hver region i de indre verdener – findes en nøjagtig registrering af alt, som er sket i den pågældende verden.
Der findes en nøjagtig registrering af alt, som er sket i den astrale verden, i den letteste stoftilstand på 1. underplan – også kaldet for Akasha-kronikken. (samme også i den mentale region), men lad os blot holde os til det astrale, da vi er så følsomme, både i tanker og ord. Vi foretager os jo faktisk ikke synderligt meget, andet end vi har følelserne med.
Når vi bliver ældre og mere ’sat’, er det helt naturligt at gøre status og reflektere over livet. Nogle har oplevet deres liv passere revy, som en film der køres for deres indre blik. I dagsbevidsthed dukker der af og til oplevelser op, som vi funderer lidt over. Skulle det være i dag, ville jeg handle helt anderledes og gøre sådan og sådan. Jeg ville have tænkt og følt helt anderledes etc. og her kommer karmaen jo ind i billedet. Vi ser tydeligt, at hvis vi havde justeret og ændret retning, ville det have gået anderledes og dette ved hjælp af den frie vilje, naturligvis. Vi må bruge viljen til at justere på karakteren og her synes jeg den kognitive terapi er anvendelig – bryde dårlige vaner og erstatte dem med positive etc. Her er et kendskab til den astrale verden gavnlig, for vi ser virkelig hvor meget der er illusion i denne verden.
Karakterforædling (forbedre sin karakter, fra svag til stærk) at kunne lære at sige til – og fra, således at vi lettere harmonerer med omgivelserne, er noget af et arbejde og det gælder både i tale, skrift og handling – og det gælder os alle sammen!
Verden over er der smukke og værdifulde museer og lige foran os, er der åndelige museer, som vi kvit og frit kan besøge. Måske kunne vi blive inspireret.
© 2009 Pauli Obel