Jeg tænker ofte på, at hvis vi nu ikke vidste noget som helst om Maya kalenderen og 2012 – hvordan ville vi så té os?
Hvis vi nu ikke havde læst om indigo, krystal og DNA-aktivering etc – hvad ville vi så skrive om?
Jeg tænker også på, om videnskaben i CERN, samt verdens ledende politikere, beskæftiger sig med ovenstående?
Trods en rimelig intelligens, føler jeg mig nogle gange dum og enfoldig, for jeg forstår ikke helt de sidste års knopskud på new ages stammen. Der kommer så mange forskellige aspekter frem og nye begreber i mærkværdige varianter.
Det virker pseudoakademisk og pseudospiritualistisk og det er ganske enkelt ikke til at finde hoved og hale i mange debatter på diverse fora på nettet.
Ekstremerne er radikal forståelse og praksis fra de hellige skrifter, vedaerne og så til Asthar Kommandoen.
Når jeg til tider har det svært ved at følge med, så må helt uerfarende/uvidende i den spirituelle verden, have det endnu mere vanskeligt.
Det kan synes som om vi lever i en rodløs tid – en udsvævende luftagtig proces, som mangler klare mål og intellektuel forståelse.
Fantasien er som bekendt i slægtskab med sjælens bevidsthed, men det er nu også rart med lidt sund fornuft og logik.
Vi lever i en tid, hvor der faktisk er plads til 3 inkarnationer i een normal inkarnation og alligevel synes vi at mangle tid til den dybere esoteriske forståelse og forklaring. Nogle af de store ‘ånder’ har imidlertid gjort et stort stykke arbejde for os, hvis vi læser dem. Alligevel har de heller ikke fået alt med, naturligvis, men det synes som om de har haft en usynlig arbejdsfordeling?
Fx, blev Martinus engang spurgt om, hvorfor han ikke havde skrevet om pædagogikken, hvortil han svarede: Det har Dr. Steiner jo skrevet så udmærket om 😀
Steiner var akademiker og naturvidenskabelig, nærmest et universalgeni og med rette kan vi kalde ham for en FILOSOF.
Martinus fik den kosmiske oplevelse og må derfor kaldes for MYSTIKER.
Der er så megen logik hos Martinus og derfor var der i sin tid flere ingeniører og revisorer i hans ‘kreds’.
Der er så megen blændværk lige netop i disse år og som der står skrevet: I den sidste tid, skal der fremstå falske profeter. Det bør man virkelig som studerende tage alvorligt og bruge sin sunde fornuft.
Fx er der skrevet meget på nettet om dommedag og 2012, samt ‘fårene og bukkene’. Martinus forklarer på en enkel måde om dommedag og jeg vil opfordre læserne til at læse hele artiklen her.
Et par uddrag:
Bibelen udtrykker således, at der vil komme en tid, hvor denne “høst” i særlig grad vil blive koncentreret, hvilket i dette tilfælde vil sige: finde sted på et langt kortere tidsrum end det ellers plejer at være tilfældet. Det vil altså betyde en tidsperiode, hvor lidelserne eller mørket er i vældig udfoldelse, samtidig med at lyset ligeledes vil være i stærk koncentreret fremtræden.
Kristi “andet komme” bliver således mere i “skyerne” end hans “første komme”, der blev en ren, fysisk, legemlig demonstration i form af korsfæstelsen. Dette “første komme” var en “dommedag” en miniature. Det var en praktisk demonstration af “dommedagens” indtog i det enkelte menneskes bevidsthed. Det var en opvisning af, hvorledes det udviklede menneske modtager “dommedagen” eller lidelserne og igennem dem når “opstandelsen” eller fuldkommenheden. Det var anvisningen på, hvorledes det jordiske menneske bør modtage “dommedagen”, når den ved Kristi “andet komme” er rettet mod hele menneskeheden. “Dommedag” er menneskehedens vandring til Golgata. Kun igennem den “blodige angstens sved” fra “Getsemane” bliver menneskene modtagelige for lyset, for “opstandelsen”.
Bibelens enkle og klare ord om “dommedagen” er således ikke bebudelsen af en realitet, der i bogstavelig forstand skal udløses på en enkelt bestemt fysisk dag, ligesom menneskeheden naturligvis heller ikke bliver stillet op i to bogstavelige geledder for at “dømmes” af et væsen, sat på en ren materiel trone, pyntet med fysisk guld og glimmer. En sådan form for magtvælde hører kun det primitive menneske til. Det er det højeste begreb, det kan danne sig om magt og herlighed. Derfor måtte “dommedagens” kosmiske herlighed nødvendigvis symboliseres igennem nævnte begreb. I modsat fald ville dens beretning jo have været ganske uden inspirationsværdi for samme væsen. Vi ser netop endnu i dag mangfoldige mennesker, der klamrer sig hårdnakket fast til dommedagsberetningens bogstavform, idet de udelukkende kun kan få deres inspiration gennem denne.
Selv om artiklen er skrevet for mange, mange år siden, mener jeg stadig, at den er aktuel!
© 2009 Pauli Obel