’Nu ved jeg i virkeligheden lige så lidt som før’, sagde Thomas beklagende. Han havde i to år stået i handelslære og interesserede sig levende for de moderne naturvidenskabelige forskningsresultater, og frem for alt fysik.
Med denne beklagende udtalelse lagde han sin avis fra sig, for i den havde han i rubrikken om naturvidenskaberne læst en længere beretning om den tyske nobelpristager Mössbauer. I avismeddelelsen stod der: ’Hvad han egentlig har opdaget, og hvorfor han har fået nobelprisen, er der næppe nogen, der kan forklare almindelige mennesker, bortset fra, at det er noget, der har med atomer og stråling at gøre.
Så meget havde Thomas forstået, men så stod der pludselig noget om resonansfluorescens og om kernegammastråler, men hvad disse hemmelighedsfulde begreber egentlig var, var det ikke lykkedes artiklens forfatter at forklare Thomas.
Kan vi ikke nikke genkendende til denne beretning? Vi læser fx om Ashtar-kommandoen, men synes ikke vi får nogen fornuftig forklaring, så vi siger som Thomas. Det gælder ikke kun Ashtar-kommandoen. Mange andre emner inden for åndsvidenskabens område, forstår vi ikke, sådan lige her og nu. Derfor er det nødvendigt at der bruges tid til at sætte sig ind i de forskellige teser og emner, som virker forvirrende for den almindelige sunde fornuft.
Det er der så mennesker der har brugt mange år på at udforske og selvfølgelig er det blevet naturligt for dem, at tænke i baner som almindelige mennesker ikke har tænkt før. Der er også nogle åndsforskere der er kørt træt og har lagt studierne på hylden og kastet sig over mere håndgribelige interesser og det er godt for en periode. Men bliver pausen for lang, kan der let opstå en modvilje og tilbøjelighed til at sige, at det hele er forældet.
Hvis naturvidenskaben gjorde det samme, så det virkelig ikke godt ud for forskningen. Tænk, hvis en forsker var kørt træt og så udtalte at det hele er forældet og der er ikke mere at gøre. Det behøver jeg vist ikke at kommentere. Det ville i høj grad være ødelæggende for nye studenter at skulle påbegynde et studie med en lektor, der starter med at sige, at det i læser er spild af tid.
Jeg har kigget lidt i Vor tids Fysik, og behøver jeg at skrive, at jeg tydeligt ser, hvordan der bygges oven på tidligere erhvervede erfaringer og beviser i det hele taget. Pludselig kommer der så et gennembrud og så bygges der videre – og igen bliver verdensbilledet ændret.
Det er rigtigt, at der tilsyneladende synes at være en vis form for stilstand (is), men det er også kun tilsyneladende, for på de indre planer fortsætter udforskningen. Dette følger helt bestemte principper akkurat som naturvidenskaben. Tager vi fx Martinus’ kosmologi, så er her jo en utrolig stor arbejdsopgave for åndsforskere at udfylde ’mellemrummene’. Tager vi Bailey, er der vist også nok at se til her for den studerende. Sådan kan vi blive ved. Der er altså nok at udforske for aspiranten, men det kræver arbejde
Hvis du mener at der er tale om et ’museum’, så besøg dette og tag dine venner med og forklar dem dét du ved, på et sprog de kan forstå. Det ville også være en opgave at undersøge helt ned i detaljer hvor Ashtarkommando-begrebet kommer fra, altså den første kanalisering.
Sideløbende kan vi så glæde os over alle de nye tiltag og teknikker der dukker op og er der tid, kan de jo også afprøves, så vi ikke kommer i samme situation som Thomas: ’Nu ved jeg i virkeligheden lige så lidt som før’
© Pauli Obel