Vi skal passe på ikke, at komme til at “halte” her i livet. At udvikle sig, betyder mere end som så og vi kan meget let blive passive.
I disse år, er indstrømningen til vor Planet meget stor og vi burde passe mere på hverandre. Legemerne bliver påvirket af den kosmiske stråling og alene i 2013, var der et særdeles kraftigt udbrud fra Solen, som også er astronomisk velkendt.
Dét jeg kalder “Tilpasningsauraen” andet steds, er blevet meget forfinet de sidste 100 år. I 1800-tallet, havde vi ikke så travlt og legemerne var en del grovere i vibration, hvilket også kunne iagttages i det ydre. Dejligt, at køre i hestevogn og nyde naturen, men meget hårdt, at arbejde i marken og stå til tjeneste for herremanden.
Bonden behøvede bestemt ikke at motionere, for han sled og slæbte, blot for at tjene til det daglige brød. De lærde og kloge, havde det helt anderledes let, nærmest som i vore dage. De, som havde særlige evner og blev opdaget, kunne blive “underholdt”, så de kunne skrive i ro og mag – det var der også nogle der kunne i det 20. århundrede, men det er jo en anden sag.
Der er jo en konstant kosmisk indstrømning, men som alt andet i naturen, varierer denne også. Martinus siger i sine foredrag ofte (synes jeg), at der skete en stor indstrømning omkring begyndelsen af år 1900 og igen omkring 1920’erne.
Det er en stor gave til os, at vi kan referere til de menneskers værker, som beskriver de forskellige tilstande og samtidig kan vi jo drage sammenligninger. Rudolf Steiner, brugte begrebet højere sanseopfattelse om det værktøj, han anvendte i sin forskning og hertil kommer, at han var et universalgeni – han burde nævnes meget mere i forum debatter end det er tilfældet.
Vi må indrømme, at det kun er få mennesker, som er i besiddelse af højere sanseopfattelse og disse har så at sige, været højere oppe på bjerget og dermed haft et bedre udsyn, end almenheden.
Det er dog vigtigt, at være tilfreds med den sanseoplevelse vi har, uden at “misunde” de, som er mere udviklede eller for den sags skyld begynde at eksperimentere med teknikker, som er farlige og dermed snyd – der er jo dog noget som hedder karma.
Jeg må således bruge lidt eksempel, for at forklare hvad jeg egentlig mener med “den nye tids motion” og auratilpasning. Se, det er jo ikke nogen hemmelighed mere, at Martinus var halvjøde. Hans far var godsejer og jøde og hans mor tjenestepige (læs og hør om det på nettet). Martinus mente, at han havde brug for jødens udviklede hjerne, om jeg så må sige, i sin konstitution (som jeg har forstået det efter hukommelsen og jeg kan jo tage fejl 😆 )
For at kunne modtage så kraftige energier, kræves der en stærk og sund hjerne, samt et iøvrigt godt helbred. Ligeledes skal etikken og moralen være særdeles høj. Der er rigeligt med læsestof om “de store”, så ikke så meget mere om det.
For mit vedkommende, som ikke er så udviklet, kan jeg dog mærke, at energien er temmelig kraftig i disse år – og at det er nødvendigt, at jeg holder mig i en rimelig form. Mit eteriske legeme er forfinet og dermed også de ydre fysiske celler. Jeg mener, at det til dels skyldes, at jeg opvoksede i et vegetarisk hjem, men det kan ikke verificeres.
Jeg synes godt, jeg kan tillade mig, at prædike lidt, fordi jeg selv motionerer og dermed dog viser et rimeligt eksempel :wink:. Vi bliver altså nødt til, at have helheden med – hele kroppen og det er et spørgsmål om, at tillægge sig gode vaner og sætte sig realistiske mål!
Hvem kender ikke til, at fare hen til computeren for at følge med, næsten inden vågen tilstand. Følge med i store åndelige debatter, som ikke nævner ret megen plads, til den fysiske jordforbindelse? Åndelige debatter, som intet nævner om lige, at give konen et godmorgen kys eller fortælle hende, at hun stadig ser godt ud, hendes alder til trods 🙂 Åndelige debatter, som intet nævner om, at du lige skal gøre noget gymnastik, eller løbe/gå en tur for at klare din forskruede hjernevirksomhed? Åndelige debatter, som intet nævner om, hvordan din fysiske tilstand er, eller burde være, mens du skriver dine højtravende indlæg? DET HALTER!
I min barndom talte man ofte om indbildning og faktisk, kan man bilde sig en hel eventyrverden ind – og tro man flyver i rumskibe mellem Sirius og Venus etc…og lave aftaler med universet og tro, at de er i centrum (det er de sådan set også, men det er en anden snak).
“Skolebestyrelsen” har meget travlt i disse år. Se, hvad der sker ude i verden, fx mellemøsten og det synes til tider, at vi er overladte til os selv. Dog er vi meget navlebeskuende og tror, at vi skal forvente svar fra Mestrene? Måske får vi svar, men måske er det “skolesekretæren” der nedtransformere og giver et tilfredsstillende svar, som er mere eller mindre almengyldigt til en bestemt udviklingstilstand, men dog en besked som vi dagsbevidst kan forstå.
Jeg har været elite-drengegymnast, så jeg kender lidt til forskellige fysiske stillinger og træningsdisciplin – nu er jeg blevet lidt ældre og fornøjer mig med skovløb 😳 – på den måde opretholder jeg min jordforbindelse og det hænder da også, at jeg giver et træ, et venskabeligt dask – jeg “elsker” naturen og kan ikke undvære den.
Nå, jeg ved selv hvor svært det er, at smide nogle kilo, når man er over de 60 år. Det kræver stor disciplin, at komme igang og især, hvis man har været skadet eller decideret syg. Men lidt har også ret og jeg vil gerne hjælpe læserne til jordforbindelse og til at blive mere glad for den krop, som vi ser i spejlet eller ruden. Det kan altid blive bare lidt bedre og holder vi vores krop nogenlunde i god stand, så bliver vi også sundere i de åndelige debatter, hvor”flyvehøjden” så bliver reduceret ved hjælp af sund fornuft og skelneevne.
Måske kunne denne lille video have din interesse, for der er jo flere måder til at undgå, at komme til at “halte”.
© Pauli Obel