Ja, det må jeg da, selvom jeg kan vente en måned. Du er miljø skadet. Dejligt at smågrine lidt af sig selv. Nu er min årsrejseforsikring så betalt og jeg ”ryster på hovedet”. Jeg betaler uden at komme ud at rejse – det er da for vildt? Når jeg går rundt og handler, ligner jeg en tosse med det mundbind – men det skal jeg jo, altså have mundbind på. 😊Godt jeg har min fantasi, for så kan jeg rejse på den måde. Lige nu sidder jeg på Markus pladsen i Venedig og nyder musikken. Dejligt at kunne betragte de mange forskellige mennesker, som kommer og går. Der er godt besøgt med turister og lokalbefolkningen klager da også over al for mange. Jeg tænker: ”Hvad sker der ikke med denne smukke by, når havene stiger”? ”Vi må hellere få gjort noget ved vores kystsikring, hjemme i Danmark – vi er jo et fladt land og bare en stigning på 1 meter kan få konsekvenser. Slap nu af og nyd din ferie – der går jo mange år inden det bliver aktuelt?”
Kæreste venner, jeg opdager, at det er tid til at se Tv-avisen, så kan jeg da ikke sidde her og skrive om min lille rejse, vel? 😊
© Pauli, 18.11.20