USA OG VALGET DEN 3. NOVEMBER 2020 – ”astrologiske tvillinger”

I min ”krystalkugle” ser jeg, at de to ”astrologiske tvillinger”: Donald Trump, som er født den 14. juni 1946 (74 år) og Michael Richard “Mike” Pence, der er født den 7. juni 1959 (61 år), fortsætter deres arbejde. Modkandidaten til Trump er Joseph Robinette “Joe” Biden, født 20. november 1942 og bliver i næste måned 78 år. Det er virkelig ”voksne” mennesker vi har med at gøre og som hele verden er opmærksomme på! 😊

Der er skrevet tykke bøger om amerikansk politik og på Tv har vi her i DK særdeles vidende kommentatorer og jeg har da også givet mine små pip med i debatten. USA betyder så meget for mig og det er som om Danmark er en del af det hele!

Når jeg er lidt bekymret vedr. alderen, så skyldes dette, at jeg selv er født i 1947 og således som 73-årig bedre forstår hvilke kræfter du har og hvordan energien hurtigt kan nedsættes. Mit ”ønske” er derfor at yngre mennesker vil blive ført frem til verdens ledende poster og helst i en alder hvor hjerne og krop fungerer optimalt. Udviklingen går så stærkt, at der skal skarpe hjerner til at bedømme/dømme og handle.

De næste 4 år er også meget vigtige for den stabile udvikling af rumfarten, både militært og civilt. NASA og private er langt fremme med bl.a. ARTEMIS og andre projekter. Der skal tilføres rigtig mange penge og midler for at USA kan nå deres mål. Derfor kræver det en virkelig stabil periode de næste 4 år. Jeg håber at jeg ”ser” rigtigt i min ”krystalkugle”, som fortæller mig, at Trump og Pence fortsætter.

Jeg ønsker USA et rigtig godt valg på tirsdag den 3. november 2020.

© Pauli, 30.10.20, som også er ”astrologisk tvilling” 😊

Den fantastiske Virkelighed

Translate »