Selvfølgelig får vi ikke det. Min store interesse er at følge med i rumfarten. NASA sidder inde med alle hemmelighederne og det er jeg ganske tryg ved. De kommende 4 år bliver meget spændende at følge ARTEMIS. Jeg er også overbevist om, at vi snart får beviser for at “Vi ikke er alene”. Jeg er dog usikker på om det er NASA, som vil oplyse om udenjordisk kontakt og tilstedeværelse – eller de overlader det til den private sektor! I Brookingsrapporten står det klart: “Sig det ikke til nogen” “slipper det ud, vil det ryste vores civilisation”.
Måske har du en interesse for tal og ritualer? Lad os så gå tilbage til 20. juli 1969, da APOLLO 11 landede på månen. Ganske kort fortalt – før de valgte landingsstederne, valgte de først datoen – de specifikke koordinater og tidspunktet for landingen. Så regnede de baglæns til opsendelsesvinduet. Personen der udvalgte alle datoer og tidspunkter for APOLLO 11 hed Farouk El-Baz. Hans far var tilfældigvis ekspert i den ægyptiske stjernereligion. Koordinaterne flugtede med Orions bæltet.
Oldtidens ægyptere troede, at ceremonier under Orions bælte skabte en hellig linje. Via denne linje kunne mennesker kommunikere med OSIRIS, de mente at stjernebilledet var en inkarnation af guden OSIRIS. Sirius repræsenterede hans kone, søster og hustru ISIS. De to herskede over himlen. APOLLO 11 landede på en dato og et klokkeslæt da de tre stjerner i Orions bælte lå i horisonten – 33 minutter efter landingen.
Buzz Aldrin, nummer to på månen, en højtstående frimurer, udførte rent faktisk en ceremoni, et offerritual til guden OSIRIS, om bord på Månelanderen – sammen med Neil Armstrong.
Mit ærinde med dette lille indlæg er blot at sige, at der foregår så meget bag “kulisserne”, som vi ikke bliver oplyst om til daglig. Måske kan vi drage nogle paralleller til den tid vi lige nu lever i, uden konspirationsteorier, men fakta!
Kilde. Ancient Aliens, sæson 4, afsnit 5
© Pauli, 7.10.20, som glæder sig til at følge ARTEMIS 😊