Pas nu på du ikke køber “katten i sækken”. Hvorfor indrømmer du ikke bare, at lige så aktiv du kan være – lige så doven og passiv kan du også være! Du mener vel behagelig til stede i afslappede stunder? Først regn i hele sidste efterår – så Corona krise og udsættelse af alle sunde arrangementer – for vi skal jo passe på hinanden. 😉 Hvem underholder så mig, om jeg må spørge? Tænk sig, det kan jeg let svare på. Jeg bliver passivt underholdt af Tv, men min gode ven “Putte”, som jo har venner i hele verden, bidrager mere til en aktiv underholdning. Tag dog på en ferie til Spanien – pak kufferten og sæt dig op i flyet, som i gode gamle dage, ik´sandt! Helt ærligt, jeg er i risikogruppen som 73-årig og skal passe på hvem jeg sidder ved siden af i flyet? Samtidig tror jeg ikke at jeg kan afholde mig fra at kramme en sød Senja Rita 😊 Putte kom mig til hjælp og en reklame poppede op om sommertilbud på både Tv og computere. Ha, så var jeg igen godt beskæftiget, men jo mere jeg researchede, jo mere forsigtig blev jeg og sådan er det jo at blive gammel. Va´?
Jeg vil gerne være med helt fremme, så mine børnebørn ikke griner for meget af mig 😊 Nå, men hvad så med et SMART ANDROID TV, der kan det hele og så kan du sidde i din gode lænestol og også være på nettet. Helt ærligt, nu erindrer jeg min gamle røde rejseskrivemaskine, som jeg hamrede på med artikler også til avisen. Tænk sig kiosken havde en kopimaskine som kun tog en krone pr kopi – ringbind og postkassen klarede resten. Mit gamle Tv brændte sammen og det var en stor oplevelse at købe et nyt, som var lige så stort og tungt. Fantastisk min søn og jeg lejede en Nintendo oppe på Tanken, som kunne tilsluttes Tv’et – jo, jo, sommerferie med regn, sol, fodbold, badminton og Nintendo, samt ishockey. Børnene kom ind og ud af døren til min lille lejlighed, men alle familierne var i “samme båd” og bare vi forældre vidste hvor børnene var henne, ja, så fungerede det hele. Her er en sammenklappet leverpostejmad, så kan I godt gå ud igen og spille fodbold!
Jeg har mange Tv-programmer og der er stort set reklamer på dem alle. På nettet bliver reklamernes tilbud skræddersyet til dig. Hvad skal jeg? Må hellere researche videre, men nok bedst i en lokal fysisk butik, hvor jeg kan se varen og få nogle flere oplysninger? Hm..utroligt, så meget der er at vælge imellem. Pyt, bare jeg bliver lidt klogere, mon det så ikke nok skal gå? 😊 Ikke dårligt, nu har jeg lige optaget et par timer på History og så kan jeg jo bare spole forbi reklamerne!!!
Fortsat rigtig god sommer 😉
© Pauli, 15.7.20, som faktisk er ganske godt tilfreds og stadig holder afstand og husk vi alle har minderne 😊 .