Ja, jeg elsker mit land og jeg beundrer de mange dygtige eksperter vi har. Det var blevet halvsent og jeg skulle have min sædvanlige aften cykeltur til havet og havde bestemt mig for lige at købe lidt til maven. 😉 Jeg skulle jo ikke have ret meget, så jeg trådte glad ind i forretningen. “Du godeste”, tænkte jeg, er det lige før juleaften? Der var 2 lange køer med tætpakkede søde (det håber jeg da) mennesker, som nærmest så sure ud. Altså søde venner her på nettet – jeg var vidende til en hamstring og du læste rigtigt. Nu har jeg jo ikke små børn, som jeg skal skifte ble på i nattens løb, så jeg skyndte mig ud af forretningen. Det hele så morsomt ud og det jeg manglede, kunne jeg da købe på “Tanken” hjemad. Der var heldigvis en bænk på hjemvejen, jeg lige kunne sidde på med mit medbragte lille skumgummi underlag. Jeg tænkte, eller snakkede med mig selv😊: For kun 2 timer siden hørte jeg min statsminister forklare om hele Corona problematikken og jeg var glad for alle oplysningerne. Behøver jeg at gentage hvad hun sagde? Nu kan jeg lige så godt grine på en positiv måde, for at se mennesker stå så tæt sammen bare for at hamstre – giver mig endnu mere “stof” til min forskning i “menneskeforståelse” 😊
Jeg er ikke nogen dommedagsprofet eller hvad du kunne kalde det. Vi lever i verdens bedste land og har en meget sød statsminister, men vil mine medborgere ikke nok høre og gøre efter hvad hun siger? 😉
Altså ingen hamstring og så lad lige en pakke rugbrød ligge til mig, tak 😊
Fortsat glæde og alvor til de syge og raske og husk hvad der blev sagt: “Vi skal passe på hinanden”!
© Pauli, 12.3.2020, som igen glæder sig til at kramme børnebørnene 😊