Fint med teori og smukke ord – men i praksis er det svært?

Søndervangen, hvor jeg boede i 32 år

Mit ærinde er ikke at kopiere de store Ånders ord om den sidste måned i året, december. Jeg vil blot lige knytte et par kommentarer. De tolv hellige nætter er en gammel kristen og germansk skik. Solåret har 365 dage og måneåret 354, hvilket giver elleve dage og tolv nætter. Hvis du vil vide mere om emnet, vil jeg anbefale Rudolf Steiner og vedr. Tankefrø, Alice A. Bailey. Men jeg bliver nødt til at skrive, at det handler om refleksion, fordybelse etc. Det er så et spørgsmål om du har tid til det, når du skal til julefrokost og købe gaver, samt bage småkager og pynte op, samtidig med at du skal passe arbejde, mand og børn 😊 De tolv hellige nætter (og 11 dage) regnes fra juledag og til helligtrekongersdag, den 6. januar. Men der er også De  første 12 hellige  nætter og påfølgende dage, som begynder om aftenen den 13. december om natten efter Luciadagen. Altså, det er en meget rituel periode.  

Rudolf Steiner skriver: “I de tolv hellige nætter, bliver kimen til årets 12 måneder nedlagt…Vi må forsøge at hengive os til de 12 hellige nætter lovmæssigt og rigtigt, thi vi har hvert år behov for at arbejde på vor genfødsel, og må ikke miste noget.”  

Tja..nu kan vi så se tilbage på året, som er ved at rinde ud og hvordan er dét så gået? – og hvad med tidligere år? Gad vide hvad jeg sidder og tænker på i min lille have for mange år siden?😊  

© Pauli, 11.12.19

Tilbage til Højtiderne   

Den fantastiske Virkelighed

Translate »