Jeg glemte at sige, at nogle gange har jeg også sagt “av. av” når jeg er blevet “spirituelt beskåret” 🙂 Når der er gået nogen tid kan jeg godt se, at det var nødvendigt for at nye idéer og inspirationer kunne skyde frem på min “stamme”. Der er så meget skrammel vi godt kan bære med os fra fortiden, så en udtynding kan være gavnlig. Bare tænk på mig kære Blommetræ hvor frustreret jeg har været. Jeg pakkede blot min kuffert og rejste til Kongens By. Boede på værelse 3 steder og havde 4 forskellige jobs i store virksomheder på blot knap 2 år. 🙂 – det var i 1969/70. Gav det mig så nogle “frugter”?
Et gammelt træ kan stå sejt og stille og betragte de unge træer vokse op. Se om de spirer, blomstrer og bærer frugter – tænke på da træet var i samme alder. Tænk sig, den Eg som står uden for min have, sagde frækt til mig: “Kunne du dog ikke være blevet i en virksomhed og avanceret til direktør”? Jeg svarede med et spørgsmål: “Kunne jeg ikke være blevet hos kun en kvinde”? Så blev der lidt stille selvom vinden hvirvlede nogle blade rundt på plænen.
Nu siger vi begge to av, av, men har du tænkt på vor kære Moder Jord? Har du tænkt på hvordan vi behandler hendes lunger? Alle træer, planter og blomster er hendes lunger og hvad sker der? Det ved du jo godt! Hvilke skadedyr her på jorden er de værste for tiden? Det ved du også?
Vi vil være så kloge kære blommetræ, men det mest simple og enkle springer vi let og elegant over. Vi har avanceret nanoteknologi, kvantefysik, rumfartsteknologi og meget mere, men hvad gør vi egentlig for at bevare vores kære Moder Jords naturlige vækst? Nogle kalder det at heale Jorden og at sende lys etc. De store statsmænd/kvinder holder møder for tiden, men vi skal ikke mere end et par uger tilbage i tiden, da svenskerne, vores broderfolk fik at vide, at de skulle hamstre mad til 7 dage! Hvorfor? Det ved vi også, men jeg er overbevist om at vore træer i hele norden, nok skal klare mere end 7 dage! 🙂 Så hvor er problemet?
Kære Blommetræ og Egetræ, I forstår mig og jeg beundrer jeres tavshedspligt. Der er stadig meget esoterisk og det er godt, venner, for mennesket er slet ikke modent til at få for megen oplysning lige nu. Det er forfærdeligt, at mennesket stadig er så krigerisk, se hvad der sker i Syrien og andre steder. Jeg ved godt, at Egetræet ryster på hovedet af mig, når jeg mener at mere oplysning vil hjælpe os lidt på vej? Ok, jeg er naiv! 🙂
Tja..måske er det alligevel godt at være lidt naiv 🙂
Nothing is ever what it seems 🙂 Hovsa, hvad var nu det? 🙂
© Pauli, 25. januar 2018
se også her

