Minsandten om ikke jeg bliver mindet på det af både Venus og Jupiter. Den 13. november i dag, tidligt ved daggry kysser de igen hinanden. Men hvem er egentlig Venus, som Jupiter vover at kysse? Jeg citerer lige mig selv fra sidste år: ” I dets mest specifikke fortolkning, symboliserer pentagrammet Venus – gudinden for kvindelig, sanselig kærlighed og skønhed.
Gudinden havde en plads på nattehimlen og var kendt under mange navne – Venus, morgen- og aftenstjernen, Ishtar, Astarte – alle stærke kvindelige begreber med tætte bånd til naturen og moder jord.
Venus tegnede en fuldkommen femstjerne i form af sin bane om solen hvert ottende år. Antikkens mennesker blev så imponerede da de opdagede dette fænomen at Venus og hendes femstjerne blev selve symbolet på fuldkommenhed, skønhed og den sanselige kærligheds cykliske karakter.
Som en hyldest til Venus’ magi brugte grækerne hendes otteårige cyklus som baggrund for deres olympiske lege.”
Det gør vel ikke noget med lidt romantik og jeg forstår så godt, at Jupiter er tiltrukket af denne skønhed 🙂 Mon ikke der er mange unge, som har flettet fingre og auraer under den smukke stjernehimmel? 🙂
Om en uge vil Venus kun være fremme om dagen, mens Jupiter vil komme højere på himlen om morgenen i de kommende måneder. Der er således stadig god tid til at fundere over hvilken dybere betydning og indflydelse Venus og Jupiter har på vort live!
Tilbage til mine egne analyser
© Pauli, 13. november 2017
