Mon vi nogensinde rigtig vil kunne forstå henholdsvis Steiner og for den sags skyld andre genier, når de ikke er her længere? Jeg har tit haft lyst til at snakke med Steiner lige her og nu om den tid vi lever i.
Der er mange spørgsmål jeg kunne tænke mig at stille om hans syn på den nuværende videnskab og teknik. Ligeledes ville jeg også gerne høre hans syn på hvordan vi skal forholde os til ’den nye impuls’, som der bliver skrevet så meget om.
Som debattører, støder vi ofte på citater, som, han sagde, og sådan gjorde han og iflg. Steiner etc. Går vi til foredrag så er det ofte sådan at der nævnes Martinus, Steiner og Bailey i flæng, som om de er autoriteterne. Det er de sandelig også. Men de var ikke helt almindelige mennesker, for så kunne de ikke have skrevet det de har gjort.
Der er noget særligt ved den slags mennesker og man tør ikke rigtig røre ved deres autoritet.
Men jeg synes nu nok det kan være klogt at stille nogle spørgsmål også til dem.
’ Lad os se på nogle af de mindre alment kendte, men helt centrale af Antroposofiens belæringer. Hvilket menneske var Rudolf Steiner og hvordan opfattede han sig selv? Hvordan opfatter antroposoffer hans lære? Hvordan forholder antroposofien sig til nyere forskning inden for f.eks. farvelære? til videnskablighed i det hele taget?’
Sådan indleder Jan Esmann, kunstmaler, cand. mag og B.Sc., et lille skrift, som jeg giver et uddrag fra her. Måske er der nogen som har kommentarer til denne ’kritik’, når I har læst hele skriftet.
Jeg er bestemt ikke enig med Esmann og det er jo netop grundlaget for debat, uenighed. Men jeg accepterer hans akademiske syn om end han bevæger sig ind på et stort område, hvor det kan diskuteres om ikke ’isen’ er lidt for usikker, men nuvel, han har sit kildemateriale i orden, så læs selv:
“3) At ingen antroposoffer siden Steiner, dvs i godt og vel et helt århundrede, har gjort samme iagtagelser; dette er besynderligt i betragtning af, at vi nu har fjerde generation af voksne antroposoffer og at Steiner konstant legitimerer sine påstandes videnskablighed med, at enhver kan gøre sig samme iagttagelser.
4) At Steiner ikke kunne tolerere den mindste kompetente kritik af hans ideer, ej heller samarbejde med alternativer. Han så sig nødsaget til at forlade Teosofisk Samfund fordi: “jeg i Teosofisk samfund kun ville forelægge resultaterne af min egen forskende skuen” (in: “Mit Levnedsløb”). Den eneste grund til at han var teosof, var, at han dér kunne finde et publikum, der “var de eneste, der gik ind på ånds-erkendelse på min måde. Jeg lod mig ikke forskrive til nogen sekt-dogmatik” (sammesteds). Hér må læseren huske på, at Teosofisk Samfund har et videnskorpus produceret af adskillige mennesker og fra grundlæggelsen af var åbne for andre klarynede tænkere, dvs. også Steiner, mens at Antroposofiens videnskorpus alene er produceret af Steiner selv – mestendels som optryk af hans foredrag. Så snart han havde fået sig en anseelig skare proselytter fra Teosofisk Samfund, brød han ud og stiftede et samfund omkring sig selv: Antroposofisk samfund. Hvor er da sekt-dogmatikken mest at finde?
Ydermere er det tankevækkende, at Steiner har taget patent på den ny tids impuls som afløsningen af Kristusimpulsen, i betragtning af, at han er en hel generation ældre end de, der stiftede Teosofisk Samfund og at antroposofisk samfund ikke er er meget andet end en niche indenfor den “kultur-impuls”, som Madame Blavatsky/Teosofisk Samfund satte igang.
Man kan ikke kalde noget videnskab, hvis dets gebet står udenfor enhver form for videnskablig analyse eller verificering; dette bliver naturligvis ikke bedre af, at det “noget” ikke er fremkommet på grundlag af en videnskablig metode, men alene ved en enkelt mands subjektive indfald (om der er tale om klarsyn eller ej er jo ikke til at verificere, det står altså ikke som andet and påstand og dermed en trossag).
Super-Sekten Antroposofi
Steiner førte det vidt. I Antroposofien er der faktisk udviklet alt til en ny samfundssorden:
En pædadogik (waldorf-skoler med 12 års skolegang).
En medicin og behandlingspraksis (mestendels mineral-homeopati ud fra astrologiske aspekter – leveren står f.eks. i forhold til jupiter, der ud fra alkymien står i forbindelse med tin, hvorfor dårlig lever behandles med tin – samt en magisk bevægelseslære, eurytmi, der skal revitalisere det fysiske legeme gennem at manipulere det æteriske legeme, bringe ens fysiske og æteriske legeme i samklang med planeters energier, få æteriske kræfter til at strømme, osv.).
En udviklingsvej og erkendelseslære (hvordan man bliver clairvoyant og kommer til udødelighed i reinkarnationsforløbet; se bøgerne: “Hvordan når man til erkendelse af de højere verdener?” og “En vej til selverkendelse i otte meditationer”).
En rituel praksis for menneskelivet (Det Sande Kristensamfund, biodynamisk landbrug, mv. Småbørn skal f.eks. have et stearinlys tændt ved sengen for at holde onde ånder borte om natten. Deres værelser skal males med laserende farver for at stemme deres åndelige legemer efter de ikke-fysiske kræfter, osv.)
En kosmisk økologi (Biodynamisk landbrug – der søger at etablere en forståelse mellem kosmos’ kræfter, planetbevægelser og bestemte åndelige væsener, der lever i jorden, så de sammen hjælper afgrøderne med at gro, f.eks. får grøntsager angiveligt større eller mindre rodfrugter hhv. toppe alt efter om man sår dem under den ene eller den anden månefase. Biodynamisk landbrug har adskillige ritualer for, hvordan man indvier en mark, og gennem ritualerne gør det ønskværdigt for åndelige væsener, at bebo den mark og hjælpe afgrøderne med at gro).
En æstetik. (Kunstens motiver og udførelse skal vise mennesket en forestilling om, hvordan de åndelige verdener tager sig ud for et clairvoyant syn, eutyrmiens dans skal efterligne de æteriske og astrale kræfters bevægelser).
Hvad mener da Steiner om det etablerede verdenssyn? Han profeterer (i “Chr.Rosenkreutz og Buddhas mission på mars” p. 8): “Det vil ikke vare længe, før end man i fremtiden vil indse, at Kopernikus’ anskuelse om stjerneverdenen er meget mere forkert end Ptolemæus'”. (Ptolemæus mente, at planeterne inklusive solen roterede om jorden. Kopernikus beviste i 1543, at alle planeterne roterede om solen). For Steiner er altså jorden centrum i vores planetsystem.
Antroposofi er Steinerisme
Et system, der baserer sig på een mands tanker, kalder man som regel ved den mands navn. F.eks. Marxisme, Calvinisme, osv. Antroposofi kan ikke med noget ret kalde sig andet end Steinerisme.
Det er fejlagtigt at kalde Steiners værk for videnskab under nogen form, for nogen videnskablig metode eller praksis finder man intetsteds. Steiner skriver i “Hvordan når man til Erkendelse af de højere verdener”, i “En vej til Selverkendelse i otte meditationer” samt hovedsagenligt i “Videnskaben om det skjulte”, at hans indsigt baserer sig på “imaginationer”. Imagination er essensen af Steiners erkendelsespraksis: man fordyber sig i en forestiling om den åndelige verden, som den tager sig ud ved klarsyn, indtil den skifter karaktér og man aner den åndelige virkelighed bag den.
I forordet til 16-20 oplag af “Videnskaben om Det Skjulte” (herefter VodS) skriver han endvidere, at “indholdet af denne bog måtte, i henhold til min sjælelige stemning dengang, gives i tankegange af samme art, som de, der anvendes i naturvidenskaben, blot videreført på en sådan måde, at de blev egnet til at bære en fremstilling af de åndelige sammenhænge”. Nu plejer almindelig brug af ordet videnskab dog at referere til netop den erkendelsesform, der gør sig uafhængig af sjælelige stemninger og imaginationer.
Om man foretrækker den ene eller den anden form for erkendelse, er en personlig sag. Der siges heller ikke hermed, at hans indsigter beviseligt er noget vrøvl. Pointen er, at når man under dække af en akademisk grad fremlægger rent subjektive imaginationer og clairvoyancer som videnskab (som dog ingen kan gøre sig efter – og ingen være uenige i uden at de følgelig affejes som uvidende, mindre clairvoyante end Steiner selv var, osv.), så er det ikke videnskab, men forførelse. Verden er altså opdelt i antroposoffer versus de, der selv lægger sig hindringer i vejen for at være antroposoffer – efter følgende kriterier:
Læs videre på fra linket:
http://www.janesmann.com/Articles/Steiner.html
Det er ca 30 år siden jeg læste i “Videnskaben om Det Skjulte” og det er rigtigt at meget bygger på erkendelse. Men er det ikke sådan at selv det vi lærer og hører nu om dage også skal erkendes som værende rigtigt for en selv. Vi erkender jo igennem det vi hører og læser, men denne erkendelse mener jeg stadig er en subjektiv oplevelse, hvis man her kan tale om oplevelse, hvis det der læses og høres bliver integreret i bevidstheden som værende sandt? Matematikken taler om sandt eller falsk udsagn, men er der ikke meget mellem de to yderpunkter som til stadighed er genstand for debat, eller? Det er vel her farvepalletten kommer ind i billedet gang på gang. På den anden side, er det jo dét, der gør tilværelsen spændende…..
© Pauli, 25. juni 2006
Den 6. november 2007, skriver Stjernelængsel et svar, altså over et år efter mit indlæg:
Hej pauli
Der er nogle åbentlyse fejl i Esmans begrundelse for Steiners udmelding af Teosofisk samfund . Den store anstødssten var , at de udråbte Krishna Murthi til at være en reinkarnation af Kristus/Jesus . Hvis man forstår Steiners Kristologi – og hans vej hen til den – vil man forstå , at dette var totalt uacceptabelt for hans eget syn på Kristus . Og da netop kristus er den mest centrale figur i hele Antroposofien , var det ikke små ting , der stod på spil for ham .
Steiner startede ud med at være meget antikristen – og så kristendommen som en utidssvarende religion , der var stivnet i dogmer og skrev så meget om disse synspunkter , at han var yderst upopulær i kristne kredse . Kristus selv havde Steiner ikke noget forhold til .
Steiner var født klarsynet , men i 1890érne gennemløb dette klarsyn en forandring/krise . I det samme tidsrum mødte han sin “mester/lærer” – en person som vi kun har yderst sparsomme oplysninger om – og i denne periode skiftede han fuldstændig holdning til Kristusfiguren .
Han oplevede Kristus i den åndelige verden – og så hans indflydelse på Jorden og menneskelivet . Eller man kan sige han så Kristus i en esoterisk betydningsramme . Denne betydning opfattede han som så stor , at Kristus bliver selve omdrejningspunktet i hele hans åndsvidenskab . I dette arbejde blev han hjulpet af hans “mester” .
Han genlæser derefter evangelierne , og ser dem nu i et helt nyt (esoterisk) lys – som meddelelser – hvert evangelium fra sin synsvinkel – om de dybeste sandheder .
Fra dette synspunkt er Kristus den centrale skikkelse i hele antroposofien . Da hans egen klarsynsevne havde bragt ham frem til , at Kristi tilbagekomst villle foregå i det æteriske – altså ikke som fysisk inkatrneret – var tanken om at Krishna Murthi skulle være den genkomne Kristus totalt uacceptabel for ham . Derfor var dette det største grund til bruddet .
At han var meget autoritær – og ikke særlig god til at modtage kritik , er dog fuldstændigt sandt . Hans form ville ikke falde i god jord i nutiden .
Dette emne er enormt , og det her kun en meget lille antydning af hvad der ligger sagen .
Stjernelængsel
Det positive ved et spirituelt forum er dette, at vi får nogle ledetråde foræret, en viden som vi ellers ikke havde tænkt dybere over.
© 2006/2007