Jeg vil forsøge at være en positiv gnavpot i denne sene nattetime. Hvorfor skal det hele være så kompliceret? Det var koldt i aftes, men stjernerne og månen skinnede dog varmt på mig, da jeg skuede ud over havet. Jeg spekulerede over enkelheden. Jeg så helheden og var som sædvanlig betaget over denne storhed. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at strikke et foredrag sammen som skulle indeholde begrebet “ENKELHED”. Hvorfor så det?
Jo, igennem årene har jeg læst og læst om spirituelle emner og gang på gang har gentagelserne i det jeg har læst, dukket op. Det er svært at koncentrere sig ned i detaljen og forstå alt hvad man læser og til tider kan jeg føle mig ganske dum. Hvorfor skrive så snørklet og forvirrende, har jeg ofte brokket mig over. Bøgerne bliver lagt til side i en periode og så kan jeg glo på “fjerneren” eller læse på nettet hvad andre skriver af snørklede emner.
Jeg forstår alligevel ikke ret meget af alt det vrøvl som bliver sagt og skrevet, eller gør jeg?
Lysten driver værket, siges det. Ih ja, hvor er det dog sandt. Jeg gider ikke rigtig de helsemesser mere, for det er bare gentagelser, år efter år og de er kun ude på at reklamere for sig selv og skabe en forretning? Nej, det er bestemt ikke det samme som før i tiden og det fik jeg bekræftet på den sidste messe jeg var på. Hvad skete der så, spørger du? Jo, først møder jeg en gammel kæreste da jeg gik fra den ene hal til den anden og hun gad ikke engang at hilse på mig – vendte mig bare ryggen – men pyt dog med det, for vi er jo da spirituelle og kærlige mennesker, er vi ikke? Nå, det “overlever” jeg nok og godt jeg i sin tid slap for de problemer med det fruentimmer, brok, brok – må lykken følge hende på sin vej…
Jeg bryder mig ikke om al den pågåendehed og tiltale, når jeg står og fordyber mig i en reklame. I den anden hal var jeg nået til et bord, hvor der lå en masse stemmegafler. Pludselig stod en mand i lyserøde jogging-bukser ved min side og inden jeg nåede at få min venstre arm op til parade, havde han sat en stemmegaffel om til mit øre og han udbrød: Hør, hør. Heldigvis var det på mit venstre øre, som jeg har kraftig hørenedsættelse på, men alligevel. Dælme om han ikke i næste øjeblik ville sætte stemmegaflen op på issen af mig – ha ha, min gamle bokseparade nåede lige at afværge og jeg sagde: Lad lige være med det. Inden jeg flygtede fik jeg dog lige sagt, at kammertonen havde 440 hertz – det fattede han ikke en dyt af, men sagde blot: Vi har mange!
En anden gang og det var ikke på en messe, var jeg til et foredrag. Jeg gider ikke mere at være så “ydmyg” når jeg skal vælge en plads i salen, men det har jeg været indtil nu og så er der jo kun de bageste rækker. Der sidder jeg så med hørebesvær og skal følge med i en guidet meditation som indledning til et ellers godt foredrag. Med sagte stemme fra foredragsholderen, skulle vi alle visualisere og selvfølgelig kunne han da ikke vide noget om min høreskavank. Hold da op, hvor var der meget der skulle visualiseres og jeg kunne jo ikke høre det hele vel, så jeg måtte bare følge med så godt som jeg kunne og håbe på det bedste, men alligevel ikke?
Frem over, hvis der er plads, sætter jeg mig op på forreste række og håber da ikke jeg bliver misforstået. Gad vide om alle der sidder på forreste række har hørebesvær?
Tilbage til den føromtalte messe, så sludrede jeg kort med en af de “gamle drenge”, som havde være med i mange år. Pudsigt nok, så brokkede han sig til mig, idet han sagde: hvis det havde været for nogle år siden, så havde der været propfyldt med mennesker nu (der var nemlig ikke ret mange) – dejligt med en brokgenklang og jeg kunne så tilføje, at det nok var fordi at det hele nu om dage var så kendt igennem TV og nettet – og her var der så en gensidig brokforståelse.
I virkeligheden er det meget enkelt og vi behøver ikke de tusinder af forskellige aspekter og detaljer for at kunne forstå, at vi blot skal OPFØRE OS ORDENTLIGT! Hvor svært kan det være! 😆
© Pauli 2012
Tilbage til mine egne analyser