Selvfølgelig skal jeg være med helt fremme. Tankerne gik tilbage til den tid hvor jeg lærte databehandling. Hulkort der skulle rettes og lange fejllister til “hulledamerne” – magnetpladelager og tromler i edb-afdelingen etc. En ny tid var på vej og alle kollegaerne mente, at edb var fremtiden. I programmering lærte vi møjsommeligt koder og “jublede”, når opgaven var løst og kunne udskrives. Det var spændende at følge med tiden. Men at det skulle overgå mig, at få min helt egen computer, som jeg kunne lege med, var da utroligt 🙂
Så kom windows og en ny verden som “sminke” blev lagt på DOS 🙂 Nu sidder jeg her og morer mig over, men alligevel dejlig afslappet begejstret over, at også jeg har kunnet følge udviklingen. Naturlig vis har jeg licens, købt og betalt, så jeg skal også opgradere, når jeg nu kan gøre det gratis fra windows 8.1 til win 10. Nu behøver jeg jo ikke at bekymre mig ret meget, modsat “gamle dage”, hvor vi skulle indsætte cd-rom skiverne og følge med den tid det tog. Nej, nu er det anderledes, man bliver budt velkommen på skærmen med Hej og opgraderingen er i fuld gang: “Læn dig tilbage”, står der på skærmen, så jeg kan slappe af “det kører derudad” !
Pludselig lynede og tordnede det over min bolig. Det betyder da ingenting, tænkte jeg. Skulle åbne køleskabet, men der var ingen lys. Så må jeg lige se til “Putte” og hun var gået i sort. Det er nok over hele området, strømmen er gået, tænkte jeg og slappede af, for maden kunne da holde sig nogle timer i køleskabet. Jeg tog mig sammen og spurgte naboen, om hun havde lys og minsandten, det havde hun. Ud i en fart til elinstallationen og trykke på knapperne etc. Det er da det første du skal gøre, din klovn, tænkte jeg – og har du ikke lært, at du ikke skal downloade når det tordner etc!!!
“Putte” var sur og nu skulle hun opgraderes igen til windows 10 og efterfølgende skulle jeg have løst nogle problemer jeg havde i “Skyen”. Det tog tid, bare fordi jeg ikke tænkte mig om, men nu kører det igen og jeg har lært at jeg skal altså også huske at tage backup, for det er altså ikke alt der fungerer automatisk selv i vore dage.
Du godeste, hvor er vort samfund sårbart, hvis uheldet er ude og alt “går ned” – men vil vi så komme hinanden ved og rykke sammen? – Er der her noget at tænke på?
God weekend 🙂
Kh Pauli, som nu synes det var hyggeligt dengang med pen og blæk og turen til den røde postkasse 🙂
© Pauli, 15. august 2015