Dengang i 1960’er og 70erne, var det på mode at skifte navn. Tro nu ikke, at jeg ikke ved noget om numerologi etc. Jeg lod mig ikke påvirke, er i øvrigt svær at påvirke 🙂 Men alligevel, hvorfor hed jeg Pauli – godt spørgsmål 🙂 Hvis jeg sletter i’et, så ser det mere amerikansk ud og hvis jeg tilføjer e, så ser det mere italiensk ud 🙂 ha ha ha! Jeg nåede frem til det resultat at Pauli er et genitiv (tysk) af Paulus. Der er noget der hedder ydmyghed og respekt, så mine forældre har nu nok ment, at Pauli var et mere beskedent og dansk klingende navn 🙂  I min stamtavle, som kan føres flere århundrede tilbage i tiden, finder jeg da heller ingen, som hedder det samme som mig.

Noget der er sjovt at tænke på, er barndommen. Hvor mange gange har jeg ikke råbt på min mor og fået svar på den ene eller anden måde, men med tiltalen Pauli 🙂 Selv i dag mærker jeg den blide kærlighed fra min mor, når hun svarede mig og hvorfor i alverden skulle jeg så ændre på dét i en voksenalder, bare fordi det nu var mode at gå og ændre på navnene. Pudsigt nok, så blev jeg mest kaldt for Obel i skolen, det kan jeg stadig grine af, men det virkede fint, for det hedder jeg jo også 🙂 Ja, men så er alt jo som det skal være, ik’sandt og lur mig, jeg har også kigget i spejlet og faktisk synes jeg, at jeg ligner en som hedder Pauli 🙂

Jeg ærer min slægt og er stolt over at også jeg fik min plads i Obel-slægten og jeg håber da at også, at de kan være mig bekendt 🙂

Pas nu på og se lige billedet, hvor jeg kunne gå før 1 år – min SØLVSKE skal ingen tage fra mig – og det gælder også mit navn 🙂

© Pauli, maj 2015

Læs også  her

Tilbage til mine egne analyser