Sådan siger vi hvert år – men hvad betyder påske. På Den katolske Kirke i Danmarks hjemmeside står følgende: “Påsken er den vigtigste kristne højtid. Den har den længste forberedelse (fasten), den fejres over den længste periode (frem til pinsedag), og den har den rigeste liturgi. Det skyldes simpelthen, at påskemysteriet, altså Jesu Kristi lidelse, død på korset for menneskenes skyld og hans opstandelse på tredjedagen, er kristendommens kerne. Uden påskemysterium, ingen kristendom.”
For et par år siden, tog jeg et lille hvil på en bænk i Mindeparken. Det er sjovt, som tankerne nogle gange kommer én i møde. Jeg sad og tænkte på hvor svært det er for os mennesker at tilgive. Jeg mener, at det er en gave hurtigt at kunne tilgive. At trække tilgivelsen i langdrag, kan betyde lidelse og svære problemer. Hvorfor ikke tilgive med det samme? Brødre og søstre burde kunne tilgive hinanden – og det samme med ægtefæller og kærester.
Men sådan er vi ikke skruet sammen – vi er dårlige til at tilgive. Vi oplever, hvordan mennesker indbyrdes påvirker hinanden til at fortsætte med utilgiveligheder. Hvis du har jogget i spinaten eller hvis en af dine nærmeste har overskredet dine grænser – så flokkes “gribbene” om dig med negative påvirkninger, som fx kunne være: “hold dig fra ham eller hende” – “gå over på den anden side” etc. Det er sjældent, at der bliver sagt: “Hvad er årsagen? – har du prøvet at kommunikere? – har du ransaget dit eget hjerte?
Tænk sig, hvis “gribbene” ville sige: “hvordan kan vi hjælpe dig eller jer, i jeres svære situation” – eller: “prøv at tilgive, og vi vil gerne være med til at formidle positivitet” etc. etc. Når vi ikke selv magter at tilgive til enhver tid, hvordan skulle “gribbene”, så kunne?
Så kom jeg til at tænke på Ben Hur, som har været vist i TV. “Handlingen udspiller sig først i Jerusalem, senere på en galej i kamp, dernæst i Rom og igen i Jerusalem. Det sker samtidig med, at Jesus virkede på jorden. Det er en stærk historie om jøden Judah Ben Hur og romeren Messala, der er barndomsvenner, men bliver dødsfjender. Judah Ben Hur tror, at hævn kan sætte ham fri, mens andre prøver at overbevise ham om, at det ikke er vejen frem. Der er komplicerede kærlighedshistorier og lidelseshistorier. Der er indslag af intriger, svigt, mod, ære, opofrelse, magtbegær, og hvad der ellers hører med til store fortællinger.”
Jeg kom til at tænke på hvor lidt mennesket har udviklet sig i mentalitet og etik/moral, de sidste 2000 år. Det var som om tidsforskellen forsvandt. Spørgsmålet er jo, hvor meget mennesket har udviklet sig. Prøv at skrælle al den teknologiske side fra, alle videnskabelige fremskridt og så lade mennesket stå “nøgen” tilbage. Hvor langt er vi så kommet? Vi ser hvad der senest er sket i vor egen “baghave” med Ukraine – hvor svært det i virkeligheden er, at skabe fred.
Jeg skal ikke lige nu komme med en moralprædiken, for det finder jeg mig ikke værdig til. Jeg ville blot opfordre læseren til at standse op et øjeblik – og tænke. Videre står der på hjemmesiden:
“Påsken er kirkeårets højdepunkt, hvor liturgien udfolder hele sin rigdom af symboler og taler til alle sanser. Derfor bør man ikke nøjes med en enkelt del, men prioritere deltagelsen i hele påskens liturgi over den tummel af selskabelighed og forårstravlhed, der ofte trænger sig på fra det omgivende samfund.”
Kilde: http://filmogtro.dk/index.php?site=anmeldelserread&link=stlink&filmid=711
http://www.katolsk.dk/1663/
© Pauli 🙂