OPERATION HIGHJUMP

OPERATION HIGHJUMP

Som lovet i et tidligere indlæg, hvor jeg barslede med Operation Highjump, er jeg lige nu i skrivende stund nået frem til følgende:

Sådan er det bare… og så er der ikke mere at snakke om, også selvom jeg spørger igen. Men hvorfor går vi så i skole? Er det ikke for at lære noget og dermed udvide bevidstheden? Enten går det godt i skolen og du kommer ud med gode karakterer og en eksamen som gerne skulle føre dig videre i livet – eller også går det mindre godt! Men mennesket er nysgerrigt og vil vide – opdage og finde vej til “skatten”. Jeg må indrømme, at en stor del af livet handler om at overleve, forstået på den måde, at du skal have et arbejde, familie etc. – og så er der ikke tid til så meget andet. Dog er der tider, hvor du tænker: “Det må være anderledes og hvad er det, som vi ikke må vide?”

Indtil videre synes jeg, at min nysgerrighed har fostret flere spørgsmål, end mulige svar. I min åndsforskning møder jeg hierarkier og ulighedsprincipper etc. Jeg læser også om få mennesker, som vi kan kalde Fyrtårne, der deler deres åndsvidenskab med os. Fyrtårne som har levet i en tid, hvor videnskaben og teknologien var spæd. Alligevel læses og praktiseres deres viden gennem århundrede.

Nu er vi på vej ind i 2017 og der er stadig et hav af spørgsmål. Jeg har den glæde, at kunne tage flere udenlandske Tv-kanaler så som Discovery og H,2. Her får jeg svar på mange spørgsmål, men det har også taget mange år. Hvis vi fx tager ufo spørgsmålet, ja, så ser jeg at andre har oplevelser, som må tages for gode varer 🙂 Der er masser af udsendelser om både det ene og andet, som vi har været “bange” for at tale om, af frygt for at blive karakteriseret som værende “tosset” 🙂 Det er sundt og godt, at det kommer frem, hvilket betyder, at vi nærmer os et paradigme skifte. Bare tænk på forberedelserne som bliver gjort til opsendelsen af raketter til Mars. Der sker noget og så må vi jo se hvornår mere af “den hemmelige” viden frigives. Det er da klart, at der let opstår konspirationsteorier, men det er da fordi vi ikke får oplyst de hemmeligstemplede rapporter? 🙂

Som barn læste jeg om “Rejsen til Månen” og de andre illustrerede klassikere. Nu synes jeg at virkeligheden næsten overgår fantasien. Jeg havde ikke drømt om at jeg ville gå rundt med en Smartphone og kunne sende billeder til mine børnebørn 🙂 etc. etc. – så hvorfor skulle det ikke være virkeligt foregående, det, som jeg nu ser på Tv. ? 🙂

Nu har jeg så skrevet et referat fra udsendelsen   Operation Highjump, som gerne skulle give dig spørgsmålet: “Er dette sandt og virkeligt – og hvorfor får vi så ikke mere offentlighed omkring det?”

Jeg ved da godt vi er i december måned og der skal jules og det er da hyggeligt, men det forhindrer os da ikke lige at tænke dybere over virkeligheden? 🙂 Jeg er privilegeret i den forstand, at jeg fra staten får pension til mad og bolig. 🙂 Min mening er, at jeg bor i verdens bedste land og at jeg med frihed kan sidde og skrive om mine spørgsmål 🙂

Jeg tillader mig således at lægge nedenstående spørgsmål frem – og håber ikke at det forstyrrer julefreden og dens mange frokoster. 🙂

“Operation Highjump

De var først med underjordiske baser. Tyskerne havde underjordiske bunkere. De havde måske en underjordisk forskningsstation på Antarktis. Operation Highjump i 1946. Den amerikanske flåde forbereder en ekspedition til Antarktis. Ifølge rapporter skal de undersøge resterne af en nazibase. Ekspeditionen kaldes Operation Highjump. Operation Highjump fandt sted efter 2. verdenskrig. Den involverede hangarskibe, marinefartøjer og mindre fly. Der fandtes ombord på skibene 6000 soldater der tog til Antarktis. Det siges, at de ville finde nazisternes sidste fraktioner. Operation Highjump dokumenteres også af KGB. Da Sovjetunionen faldt, blev KGB’s ufosager offentliggjort. Da de russiske ufosager blev offentliggjort i 1991, afslørede de nye oplysninger om USA’s Antarktiskekspedition. Operation Highjump blev ledt af admiral Richard E. Byrd: En amerikansk marineofficer, hvis polarekspedition var berømte. Han var pilot og polarforsker. Han gjorde tjeneste under begge verdenskrige og blev tildelt hædersmedaljen. Byrd fører USA’s største ekspedition til Antarktis. Men på den tyske base støder de på mere end bare nazister. Der står, at russiske spioner deltog i Operation Highjump. De rapporterede, at en UFO kom op af vandet og fløj så utrolig hurtigt, at den et øjeblik forsvandt ud af radarens radius på 400 km. Da den vendte tilbage, udbrød der kamp. Det resulterede i flere døde. Da vi trak os tilbage, trak fartøjet sig også tilbage. Efter seks uger tog de hjem til USA igen. Hvis vi ikke havde gjort det, så havde Ufoen sænket hele flåden. Sagen indeholder flere oplysninger om Byrd og Operation Highjump. Admiralen skal have fortalt en sydamerikansk journalist hvad der var sket den dag. Reporteren interviewede admiral Byrd. Han sagde: “Fjenden kunne flyve hurtigt mellem polerne.” Den bitre virkelighed, er at i en ny krig, da kan USA blive angrebet af flyvende objekter, som kan flyve mellem polerne i utrolig høj fart. Hvad så admiral Byrd, der fik ham til at påstå, at en flyvende tallerken kunne flyve mellem polerne i høj fart? Hans dagbog er låst inde i Pentagon, ingen må se den. Da flåden kom for tæt på nazibasen blev den angrebet af en UFO. Vi kan kun formode, at Ufoen forsvarede nazibasen. Siden 2. verdenskrig er der gået rygter om at Nazityskland var først til at danne pagt med rumvæsener. Kunne pagten i så fald give nazisterne en militær fordel? Man tror, at nazisterne brugte teknologier som antigravitation. De udførte biologiske eksperimenter på mennesker. De arbejdede også med usædvanlig fysik, der havde med fremdrift at gøre. Der går historier om Die Glock hvor et elektromagnetisk felt manipulerede tyngdekraften og muligvis fik den til at svæve. Man ved ikke om Ufoen og Antarktis her er forbundet med nazisterne, men begivenheden er ikke enkeltstående. Man har set ufoer komme op fra undervandsbaser. En base er efter sigende på hjemmebane. Rapporter indikerer en base i nærheden af CATALINA ISLAND. Vi ved at flåden i 1960’erne lod en kunstner tegne skitser af en hypotetisk undervandsbase, som lå under havbunden. Findes der en undervandsbase uden for Californiens kyst? Hangar 1’s dokumenter afslører, hvad der kan findes skjult der. Og findes der endnu en underjordisk base, som skjules under Denvers Lufthavn?”

Kilde: Hangar 1 –  01.10. 2016

© Pauli, 11. dec. 2016

Tilbage til UFOer

 

 

 

 

 

 

 

Den fantastiske Virkelighed

Translate »